Prøv vores nye app

EKSKLUSIVT INTERVIEW

Kron giver gode meldinger og forklarer VM-fravær
28. september 2022 19:27Foto: Sirotti
af Christian Frese

I et stort interview med Feltet.dk fortæller Andreas Kron om de kommende italienske klassikere, hvad han gør med sin kontrakt i tilfælde af en Lotto-nedrykning, og hvorfor han ikke kom med til VM i Wollongong.

Annonce

Artiklen fortsætter efter videoen.

Efter en hård tid ovenpå Tour de France er Andreas Kron klar til at slutte sæsonen med manér.

 

I de kommende 19 dage er den 24-årige dansker i aktion flere steder i Italien.

 

Første løb bliver torsdagens Coppa Agostoni, fulgt af Giro dell´Emilia lørdag og Tre Valli Varesine tirsdag. Dernæst venter monumentet Il Lombardia næste lørdag, før sæsonen rundes af med Giro del Veneto (12. oktober) og Veneto Classic (16. oktober).

 

Læs også
Dobbeltsejr i perfekt spurt - Asgreen misser podiet

 

Afhængigt af danskerens kørsel vil han også deltage i Coppa Bernocchi (3. oktober) og Gran Piemonte (6. oktober), men efter top otte-placeringer i både Giro della Toscana og Coppa Sabatini og to problemfrie træningsuger siden da føler Kron sig i hvert fald velforberedt.

 

”Jeg synes egentlig, at det går godt. Jeg havde nogle gode løb i Italien, så det gav selvtillid gående ind til den her periode, som i sidste ende også handler meget om, at man er klar oppe i hovedet. Jeg føler mig klar til at køre de sidste løb og forhåbentlig slutte godt af,” siger Lotto-rytteren til Feltet.dk.

 

Fordel efter pause

Med præstationerne i Toscana og Sabatini lagde Kron endegyldigt en trist periode bag sig. Efter Tour de France blev han ramt af en respiratorisk infektion, som skulle volde ham større problemer end forventet.

Annonce

 

Han stillede op i to spanske og to franske løb henholdsvis én og tre uger efter Touren, men gennemførte ingen. Efterfølgende forklarede han, at han for tidligt var begyndt at køre igen.

 

Kron tog konsekvensen. Han tog sig en længere pause, som han udnyttede til at bruge en masse tid med familien. Han droppede de canadiske klassikere og vendte først tilbage i midten af september, hvor han altså beviste, at virussen er et overstået kapitel.

 

Sygdommen og tilbageslagene kostede ham VM, men nu skal pausen og de blot få løb efter Touren vendes til noget positivt.

 

”Siden Touren har jeg ikke fået alle de løb, der var planlagt. Så jeg føler mig ikke mentalt træt, som andre ryttere vil gøre på nuværende tidspunkt. Jeg føler, at jeg har et godt overskud, og jeg vil bare gerne køre nogle cykelløb.”

 

”Alle skal nok være der til Lombardiet, men det betyder meget, at man er frisk og klar til at lide igen. Jeg nyder at lide nu, så jeg glæder mig bare til at køre cykelløb.”

 

Kron på Hautacam under årets Tour de France. Foto: Sirotti.

 

Læs også
Dansk sprintertalent tager stor sejr

 

Både fysisk og mentalt er Kron dermed også anderledes frisk end sidste år, hvor han havde en noget turbulent og krævende optakt til de italienske klassikere.

 

Han gennemførte sin første Grand Tour ved Vuelta a Espana, og allerede 10 dage senere var han tilbage i løbsaktion. Dernæst fulgte et VM, hvor Chris Ankers tragiske død og et styrt ved linjeløbet den følgende uge tog det sidste overskud ud af Kron.

 

Lotto Soudal gav ham fri fra de første italienske klassikere for at tage til sin tætte vens begravelse. Alligevel var en fuldstændig udkørt dansker få dage senere i stand til at snuppe en femteplads i Varesine, før smerter i ryggen fra VM-styrtet blev for meget i Lombardiet.

 

Netop Il Lombardia har i år ændret ruten. Den går nu igen fra Bergamo til Como og er på 253 kilometer, 14 flere end i fjor. Desuden er afslutningen præget af flere, men også kortere stigninger end for 12 måneder siden.

Annonce

 

”Ruten er mere, som den plejer at være. Den ligger godt til mig, men det er jo et sindssygt cykelløb. Finalen er spændende. Nu må vi se, hvordan de første løb går, og så sætter vi en målsætning derfra,” siger Kron om årets sidste monument.

 

Nedrykning kan give muligheder

Il Lombardia er foruden at være årets sidste monument også det sidste WorldTour-løb, hvorfor store mængder UCI-point er på spil. Det betyder naturligvis, at løbet er ekstremt afgørende i den kamp for at undgå nedrykning, som Lotto Soudal fortsat befinder sig i.

 

Holdet har pt. godt 800 UCI-point op til den 18. plads, som på det rent sportslige punkt garanterer en WorldTour-licens til 2023. En betydelig afstand, der har fået diverse analytikere til at tvivle på det rødklædte mandskabs overlevelse på øverste hylde.

 

Kron ser dog ikke den store vigtighed i, at arbejdsgiveren formår at bibeholde sin status som WorldTour-hold.

 

”Man kan sige, at min målsætning er at vinde cykelløb. Så må vi se, om vi beholder WorldTour-licensen. Jeg kan ikke helt se, hvad vi skal redde. Jo, vi skal redde en status, men hvis du kigger på Alpecin, så er det ikke så skidt at være Pro-hold,” mener Kron.

Annonce

 

Læs også
Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads

 

Kron på vej mod Mende på 14. etape af Touren. Foto: Sirotti.

 

Danskeren hentyder til det faktum, at Alpecin-Deceuninck i år har kunnet vælge at melde fra til de WorldTour-løb, som af forskellige årsager, eksempelvis kalendermæssigt, ikke har fungeret for dem. Blandt disse har været Romandiet Rundt, Clasica San Sebastian, Catalonien og Baskerlandet Rundt samt de to canadiske klassikere.

 

”Der er selvfølgelig noget prestige i at være WorldTour-hold, men det giver også muligheder ikke at være det,” fastslår Kron og påpeger, at Lotto selv ikke ved en plads udenfor top 18 er sikker på nedrykning, da WorldTour-holdene også skal leve op til UCI’s etiske, økonomiske, administrative og organisatoriske krav for at få licensen.

 

Forud for VM fortalte Jakob Fuglsang Ritzau, at det ”nok er værd at overveje” at gøre brug af muligheden for at bryde sin Israel-kontrakt, hvis mandskabet ryger ud af WorldTouren.

 

Kron, som tidligere i år forlængede sin aftale med Lotto Soudal, går dog ikke med samme overvejelser i tilfældet af en nedrykning.

Annonce

 

”Nej, hvis det var noget, der havde betydet ekstremt meget for mig, så havde jeg ikke forlænget med Lotto. Jeg er glad for det sted, jeg er, og Lotto er det samme hold, om vi rykker ned eller ej.”

 

Lotto Soudal er det 13. mest pointscorende hold i 2022, hvilket betyder, at mandskabet med sikkerhed vil blive inviteret til alle WorldTour-løb i 2023, selv hvis holdet mister sin status som WorldTour-hold.

 

VM-fraværet

Kampen om WorldTour-licenserne har resulteret i en masse hidtil usete scenerier i sporten. Flere hold har ladet sine profiler blive hjemme fra Grand Tours for at køre flere og mindre endagsløb, kørt med flere pointjagende kaptajner i samme løb og ikke mindst forbudt sine ryttere at rejse til det australske VM.

 

Sidstnævnte gælder imidlertid ikke for Kron.

 

Læs også
Tobias Lund reagerer på første professionelle sejr

 

”Ja, jeg kan afvise blankt, at Lotto har forbudt mig at tage til VM. Om jeg skulle til VM har hele tiden været en snak mellem Anders Lund og mig. Lotto har på ingen måde sagt, at jeg ikke skulle køre det. De har støttet fuldt op, og i sidste ende tog Anders og jeg en beslutning. Man ved aldrig, om det var den rigtige, men på daværende tidspunkt var det den rigtige beslutning,” forklarer Kron.

Annonce

 

Med sygdom og fire DNF´er i træk op til deadline for rytterregistrering den 10. september var det ingen sensation, at Kron ikke var at finde blandt Lunds otte udvalgte til VM. Den 24-årige blev end ikke registreret blandt reserverne.

 

Beslutningen kom imidlertid til at se noget mere tvivlsom ud, da Kron bare fire-fem dage senere kørte sine to topplaceringer i Italien.

 

”Jeg har haft en meget tæt kommunikation med Anders Lund. Jeg vidste reelt ikke, hvornår jeg kom til at køre cykelløb igen. Ja, jeg var godt kørende i Italien, men det var også første cykelløb. Det gik bedre end forventet,” forklarer Kron og uddyber:

 

Krons hidtil største resultat i 2022 faldt på 1. etape af Tour de Suisse, hvor han sluttede treer. Foto: Sirotti.

 

”Jeg havde en tæt kontakt med Anders, og vi vurderede, at det var vigtigere, at jeg fik en træningsperiode i forhold til resten af sæsonen end at køre VM. Så kan man sige, at jeg endte med at være godt kørende i Italien, men 14 dage før vidste jeg ikke, hvornår jeg ville komme til at køre cykelløb igen. Lige pludselig gik det godt, og jeg var frisk igen.”

Annonce

 

”Så det var en vurdering, som man nogle gange skal tage. Vi vurderede, at det på det grundlag, som vi havde, da der skulle udtages, ikke gav mening at tage til VM. Det er et svært hold at komme ind på.”

 

”Efter Touren lavede jeg DNF i fire løb. Så jeg følte mig ikke klar til at sige, at jeg var klar. For jeg vidste det ikke. Det bedste var at sige, at det ikke blev i år. Så håber jeg på at være med næste år.”

 

Modsat i 2021, hvor han vandt en etape i både Catalonien og Schweiz, har Kron ikke vundet i 2022. Til gengæld har han scoret 396 UCI-point, 136 flere end i fjor.

 

Med de 396 UCI-point er Kron blandt Lotto Soudals 10 mest pointscorende ryttere i år, og derfor vil samtlige af hans point i de kommende italienske løb ryge ind på belgiernes konto.

 

”De Lie og Ewan kan godt redde dem, men de skal helst også lave noget i Italien. Så der ligger et ret stort pres på Andreas Kron. Jeg ville ikke satse på, at Tim Wellens kommer i form. Han har slet ikke vist noget siden Touren, hvor han udgik med corona, og han er i forvejen for tung til Lombardiet,” sagde Feltet.dk´s ekspert Emil Axelgaard i sidste uge om danskerens betydning for Lotto Soudals chancer for overlevelse.

Annonce

 

Ved torsdagens Coppa Agostoni får Kron selskab af Wellens, Carlos Barbero, Filippo Conca, Kamil Malecki og Maxim Van Gils. Løbet vil kunne følges direkte i vores liveopdatering.

DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Onsdag den 24. april 2024

Landevej
Skuffet dansker reagerer på fjerdeplads
Bane
Ny arrangør af VM i banecykling fundet i 2025
Landevej
Opdateret: Giro-feltet tager form - udskiftning i deltagende danskere
Landevej
Fra arbejdsløs til guldfugl: Giro-aktuel stortalent har målsætningen klar
Landevej
LIVE nu: Kron angriber i finalen
Landevej
Optakt: 4. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Optakt: 1. etape af Tour de Romandie
Landevej
Tour de Romandie-analyse: Cancellaras store dag
Landevej
Officielt: Grand Tour-vinder har fremtiden på plads
Landevej
Mørkøv får afgørende rolle i rekordforsøg
Landevej
Mads P er i verdenstoppen over flest indkørte præmiepenge i 2024
Landevej
Soudal-QuickStep skriver med ny rytter
Landevej
Følg Romandiet Rundt på Feltet.dk's app
Landevej
Emma Norsgaard udtaget til Grand Tour
Landevej
Quintana kører Giroen i en ny rolle
Landevej
Nyt hold bekræfter interesse i Asgreen og Alaphilippe
Landevej
Reserve leverede kæmpe overraskelse
Landevej
Journalist: Her er Pogacars Giro-hold

Tirsdag den 23. april 2024

Landevej
Video i artiklenSe spurten, der fik Bora-profil deklasseret
Landevej
Visma-rytter gik imod strømmen: Forstår godt de andres valg
Landevej
Favorit kommenterer afgørende fejl
Landevej
Hot seat var hårdt for dagens vinder: Værste timer i mit liv
Landevej
Sensationel hollænder stryger til tops på teknisk Romandiet-prolog
Landevej
Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder
Landevej
Lefevere afviser: Selvfølgelig havde han sidste ord
Landevej
Bora-profil fratages sejr efter italiensk protest
Udstyr og test
Video i artiklenProduktnyt: Cannondales nye Scalpel er bygget til at begejstre

Annonce

Landevej
Optakt: 3. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024
Landevej
Optakt: Prolog til Tour de Romandie
Landevej
Optakt: Tour de Romandie
Landevej
Verdensmesteren dropper Tour de France
Landevej
Verdensstjerne sæsondebuterer i stort etapeløb
Landevej
Pogacar øger - tronskifte hos kvinderne
Landevej
Fem danskere stiller til start i WorldTour-etapeløb
Udstyr og test
Elcyklernes kvalitet stiger: Nu er producent klar med elcykel fra øverste hylde
Landevej
Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt
Landevej
Første rytter fra nyt samarbejde: Visma sikrer talentfuld polak
Landevej
To danskere indgår: Se Uno-X Tour de France-bruttotrup

Mandag den 22. april 2024

Landevej
Ineos tager bomstærkt klatrehold med til WorldTour-etapeløb
Landevej
Tobias Lund reagerer på tredjeplads i hård spurt
Landevej
Bernal bedre end før det skæbnesvangre styrt: Vil være verdens bedste
Landevej
Cykelsportens Myter: Oplev Rolf, Holm og Bastian Emil
Landevej
Stortalent tager førertrøjen: Philipsen bliver glad, når han ser det
Udstyr og test
Test: Ekoi Gara MIPS Air
Landevej
Tysker i tårer efter triumf: Der står mange mennesker bag
Landevej
Dansk sprintertalent på podiet i tysk jomfrusejr
Landevej
Verdens bedste sprinter skriver lang kontrakt
Landevej
Quick-Step vil overveje ny Evenepoel-satsning
Landevej
Optakt: 2. etape af Presidential Tour of Türkiye
Landevej
Tidligere toprytter om sportsdirektørjob: Et helvedes job
Landevej
Kron udtaget til stort etapeløb
Motion
Vi vil lave Danmarks bedste cykelmagasin - hjælp os!
MTB
Video i artiklenHør dansk MTB-stjerne sætte ord på triumf
Landevej
Stærke danskere udtages til WorldTour-etapeløb
Landevej
Sådan gik søndagens A-løb i Uvelse
MTB
Video i artiklenSe Simon Andreassen vinde stor World Cup-sejr
Landevej
Det smadrede mine ben, siger frustreret Pidcock
Udstyr og test
Test: ABUS Gamechanger 2.0

Søndag den 21. april 2024

MTB
Video i artiklenSimon Andreassen vinder i World Cuppen
Landevej
Tre danskere i top-10 i hollandsk endagsløb
Landevej
Cort med skadesopdatering: Min mor ville køre hurtigere ned end mig
Landevej
Brown reagerer på første monumentsejr
Landevej
FDJ – SUEZ-rytter snyder favoritterne i imponerende spurt
Landevej
Danmarksmester kører sig til nyt topresultat
Landevej
ColoQuick vinder dobbeltsejr i Vejle
Landevej
Van der Poel fik "stof til eftertanke" i Liège
Landevej
Video i artiklenSe Pogacars kraftfulde angreb på La Redoute
Landevej
Rørt Pogacar tog revanche med svigermor i tankerne
Landevej
Malmberg henter topresultat i Bosnien-Hercegovina
Landevej
Skjelmose: Dét kostede mig løbet
Landevej
Pogacar pulveriserer konkurrenterne med den perfekte opskrift
Landevej
Sådan var Pogacar atter suveræn
Landevej
Vidunderbarn fuldender UAE-dominans i tilbagevendt løb
Landevej
Jakobsen fremhæver dansk stortalent efter første dsm-triumf
Landevej
Video i artiklenSe Tobias Lund hjælpe Jakobsen til sin første sejr i år
Landevej
Topplacering giver dansk avancement på sidstedagen
VIS FLERE

Annonce