Kritisk punktering kostede for Teuns
09. februar 2019 16:50 af Mathias Mundbjerg Foto: Bahrain-Merida

Dylan Teuns kom i mål på en hæderlig ottendeplads på dagens etape a Volta a la Comunitat Valenciana. Det kunne dog være gået endnu bedre, hvis det ikke var for et uheld kort før mål.

Yates strålede i flot sejr over Valverde, Izaguirre og Martin

se mere cykling på

Bahrain Meridas Dylan Teuns har set yderst velkørende ud på de første etaper efter skiftet fra BMC. Han blev ganske overraskende nummer fire på den indledende i Volta a la Comunitat Valenciana, og dermed kørte han sig i en yderst fordelagtig position forud for dagens meget afgørende etape.

 

Ved indgangen til etapen var han fem sekunder efter Ion Izagirre og otte sekunder efter Edvald Boasson Hagen. Det så på forhånd ud til at blive meget svært for Boasson Hagen at hænge på i den stejle afslutning, og dermed var vejen banet for samlet sejr, hvis bare Teuns kunne overliste Izagirre og undgå at tabe for meget terræn til Alejandro Valverde, som var placeret seks sekunder efter belgieren.

 

Alt så ud til at gå efter planen indtil ti kilometer før mål. Her blev Dylan Teuns ramt af en punktering på et yderst uheldigt tidspunkt, hvor farten var høj, fordi Silvan Dilliers forspring var ved at komme ud af kontrol.

 

”Det er jeg da ærgerlig over. Men holdet udførte et fantastiske stykke arbejde ved at hente mig tilbage så hurtigt som muligt,” siger Dylan Teuns om etapen, hvor han sluttede som nummer otte.

 

Han tabte blot 17 sekunder til vinderen Adam Yates, og det er nærliggende at overveje, hvor meget af det tidstab, som kunne være undgået, hvis ikke Teuns var ankommet til den sidste stigning i rødt felt.

 

”Jeg slap først fronten med 500 meter tilbage. Jeg synes, jeg kan være tilfreds med min form. Jeg tror, jeg fik det maksimale ud af situationen” vurderer Teuns.

 

Bahrain Merida-kaptajnen er nu nummer fem før søndagens afsluttende etape, som ikke ventes at rykke rundt på toppen af klassementet.

DEL
DELTAG I DEBATTEN