Som dobbelt monumentvinder og utallige andre kæmpe resultater, forventes det ikke, at Alexander Kristoff (Uno-X) skal ramme morgenudbruddet i et løb som Dwars Door Vlaanderen.

Det var ikke desto mindre tilfældet, og det var ikke langt fra at bære frugt med den helt store triumf.

Men nordmanden afslørede efter løbet, at han ikke ligefrem havde fået lov til at give sig i kast med den uventede mission.

Sensationelt udbrud undgår styrt

SE MASSER AF CYKELSPORT PÅ

”Min sportsdirektør sagde: ”Du skal ikke i udbrud,” fordi jeg sagde ”hvor svært kan det være.” Så jeg prøvede én gang, og jeg klarede det, så det var ikke så svært at klare det,” fortalte han grinende i et interview med Eurosport efter løbet.

Gino Van Oudenhove, som sad i bilen bag stjernen, måtte derfor se sin kaptajn stege i udbruddet helt dagen, men Kristoff og Oier Lazkano blev først hentet med under ti kilometer til mål, hvilket bragte ham ind i den dybe finale.

Og duoen holdt flot stand, selvom det længe så ud til, at de ville blive hentet.

”Jeg følte mig ret god i finalen. Jeg troede, at vi kunne holde feltet bag os, men de kom meget hurtigt til sidst, og jeg blev lidt overrasket med 1,5 kilometer til mål, og jeg var ikke helt klar til at køre en spurt,” uddybede han videre og belyste finalen, hvor forfølgerne bag vinderen Christophe Laporte blev hentet.

”Jeg var lidt stegt. Jeg angreb, men jeg havde ikke rigtig benene til at lave de accelerationer. Jeg havde det fint i et stabilt tempo, men det var for hårdt for mig til sidst efter en lang dag i fronten. Jeg var glad for at overleve hele vejen til finalen, men til sidst er resultatet lidt skuffende for mig efter den store indsats,” tilføjede Kristoff.

Nordmandens udbrudsmakker Lazkano viste sig dog i sidste ende stærkere, da han løb med andenpladsen, efter han og Neilson Powless angreb sent.

Sidstnævnte havde også Mikkel Honoré med sig i angreb undervejs, hvilket han fremhævede efter løbet.