Alexander Kristoff var centimeter fra at vinde den afsluttende etape i Volta a la Valenciana, men Dylan Groenewegen nåede akkurat forbi.
Annonce
Det var ikke meget, der adskilte Matteo Trentin, Dylan Groenewegen og Alexander Kristoff på 5. etape af Volta a la Valenciana. De lå stort set side om side på stregen, men Groenewegens spurt var perfekt timet, og Kristoff og Trentin blev dermed henvist til anden- og tredjepladsen.
”Med 400 meter tilbage var jeg pludselig i front, og det var måske lidt for tidligt. Så gik Mitchelton-Scott forbi mig før sidste sving. Jeg startede min spurt med 200 meter tilbage, og lige som sejren var inden for rækkevidde, kom Groenewegen. Han er helt klart en af de hurtigste sprintere i verden i øjeblikket,” siger Alexander Kristoff om afslutningen.
Siden skiftet fra Katusha har den store nordmand været plaget af mangelfuld hjælp i finalerne, men det er UAE måske ved at rette op på. Denne gang var der i hvert fald ikke en finger at sætte på holdkammeraternes arbejde.
”Jeg er stolt af holdets arbejde, og især Marcato-showet på de sidste fem kilometer, hvor han førte og strakte gruppen ud, så jeg kunne holde mig ude af problemer uden at bruge for meget energi,” roser Kristoff.
Alexander Kristoff kan nu rette sit fokus mod Mellemøsten, hvor han skal køre Tour of Oman og UAE Tour de næste uger.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce