Det var en lettelse af de større, da Alexander Kristoff tog sæsonens første sejr på sidste etape af Tour of Oman i går. Faktisk var lettelsen så stor, at holdet nu kan gå mere afslappet ind til det kommende Abu Dhabi Tour.
Annonce
Forud for denne sæson kørte Alexander Kristoff for det schweizisk-russiske Katusha-mandskab. Her havde han en meget svær sidste sæson, hvor holdledelsen flere gang udtalte sig lettere kritisk om nordmanden, der ikke ligefrem sendte forsonende udtalelser den anden vej.
Skiftet væk fra Katusha kom dermed ikke som den store overraskelse. Derfor slår han nu sine folder hos UAE Team Emirates, som er på hjemmebane, når Abu Dhabi Tour løber af stablen om to dage.
”Det er altid rart at få sæsonens første sejr, sådan er det hvert år. Vi havde ikke trænet spurterne så meget til Dubai Tour, så det var svært at få det timet, og jeg fik ikke nogle gode resultater. Det var dog rart at komme godt i gang i Oman og holdet gjorde det virkelig godt,” siger Kristoff til Sport360.
Dog erkender han, at den trup som holdet sender til Abu Dhabi, ikke er så fokuseret på spurterne på de første tre etaper. Derimod er klassementet i fokus, og det kan betyde, at vi ikke nødvendigvis ser nordmanden tage en sejr.
”Nu da det lykkedes for os at få en sejr i Oman, så fjernede det presset en smule fra os. Dog er vi på hjemmebane og vores trup til løbet er meget stærk,” siger Kristoff.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce