For mindre end en uge siden var dette års EM i banecykling aflyst, men tirsdag kom der en ny melding fra Den Europæiske Cykelunion.
Annonce
EM i banecykling er ikke aflyst alligevel, men blot udskudt.
Det bekræfter Den Europæiske Cykelunion, UEC, i en pressemeddelelse tirsdag.
Udskydelsen betyder, at årets EM i banecykling bliver afviklet i den anden uge i oktober fremfor de oprindelige datoer fra den 23 - 27. juni. Det er endnu uvist, hvilket land der skal være vært for begivenheden.
I sidste uge besluttede UEC ellers at aflyse EM-stævnet, som skulle være afviklet i Hviderusland. Aflysningen var et resultat af et stort politisk kaos, hvor Danmark sammen med flere andre EU-lande og USA tog afstand til landets præsident Aleksandr Lukasjenko, der er anklaget for at have svindlet sig til en valgsejr.
Nu er Hviderusland af tegnebrættet som vært for EM i banecykling på grund af den politiske konflikt. I de kommende måneder vil UEC være i kontakt med flere nationale forbund for at finde en ny vært for europamesterskaberne.
Danmark har tidligere budt sig til i forhold til at afvikle dette års EM i banecykling. Dansk Idrætsforbund (DIF) vil have stævnet til velodromen i Ballerup Super Arena.
HAR DU HUSKET AT SÆTTE DIT MANAGERHOLD TIL SCHWEIZ RUNDT? SÆT DET HER
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce