Mens nyhederne om forårets aflyste og flyttede løb forskellige steder i Europa tikker ind på news feed’et, sidder os ryttere endnu engang og sætter røde streger i løbskalenderen.

Mange kontinentalryttere - mig selv inklusiv - træner for at køre så mange internationale cykelløb som muligt, og selvom det lyder vanvittigt, så savner jeg at sidde i en tætpakket kassevogn på de europæiske motorveje. De internationale UCI-løb er det fremvisningsvindue, der skal hjælpe os til at indfri ambitionen om en fuldtidsprofessionel karriere i sporten.

Og mens UCI-præsidenten lover, at WorldTouren bliver afviklet som planlagt, er mange af de løb, som de danske kontinentalhold typisk deltager i, allerede aflyst, f.eks. Normandiet Rundt i slutningen af marts.

Læs også

Lefevere kommenterer Asgreen og Casper P.s kontraktsituation

På samme tid virker det næsten umuligt for kontinentalholdene, som primært består af deltidsprofessionelle ryttere og dagslejede mekanikere og massører, at deltage i udenlandske cykelløb, så længe der er omstændige karantæneregler ved returrejse til Danmark. Personligt har jeg forståelse for nødvendigheden af restriktionerne, men tillader mig alligevel at nære et spinkelt håb om lempelser, der gør det lettere for os at rejse til og fra cykelløb.

Foto: Mathias Bregnhøj klar til cykelløb.

Hos rytterne har der imidlertid været en vis trøst i den afklaring DCU sikrede i efteråret; de danske A-løb, Demin Cups og UCI-løb var ikke i umiddelbar fare for aflysning, da de betragtes som professionel sport. Af samme grund var det med samme vemod, at nyheden om flytningen af de to nordjyske UCI-løb, der skulle afholdes i starten af maj, tikkede ind. Løbene er afhængige af international deltagelse og UCI’s reglement umuliggør at afholde løbene kun med danske hold på startstregen.

Som det ser ud lige nu, kommer den første måned af sæsonen til at afhænge meget af afholdelsen af de danske A-løb. Det betyder, at de danske cykelklubber står med muligheden for at byde velkommen til de stærkeste startfelter i mange, mange år. I sommer så man, hvordan Randers Bike Week på trods af restriktioner formåede at arrangere et gennemført cykelløb med stor opbakning, og man kan håbe, at andre arrangører formår at gøre dem kunsten efter. Forhåbentligt kan en stor deltagelse gøre det økonomisk muligt at arrangere cykelløb kun for A-klassen.

Af samme grund håber jeg også, at de fire danske kontinentalhold alle vil prioritere de danske A-løb i marts og april, og ikke hvile på laurbærrene mens vi venter på internationale starter i slutningen af april og starten af maj. Enhver rytter får blod på tanden, når der står et knivskarpt og profilspækket startfelt, uanset om startstregen er i Bjergby ved Hjørring eller Nantes i Franrkig.

En ting er sikkert; 2021 kommer igen til at kræve noget specielt af os ryttere. Vi skal være omstillingsparate både mentalt, men også fysisk. Træningen er sværere at planlægge, men skal samtidig vedligeholdes med samme engagement som hidtil. Det er nødvendigt, for lige nu ser det ud til, at 2021 bliver endnu et år, hvor enhver målstreg tæller dobbelt.