... men det er sport og underholdning i topklasse og en fed propaganda for banesporten. Par nummer 7, Dannebrog på 4 hjul, er et af de allerstærkeste brands i dansk cykelsport.
Annonce
Så vandt par nummer 7 endnu engang det københavnske 6-dagesløb. Det var ikke nogen sensation, for hvis det bedste par skulle vinde - og det skal det jo helst - så var der ikke rigtig nogen andre muligheder, når man havde valgt at sætte feltets to bedste ryttere sammen.
Michael Mørkøv var en klasse bedre end de næstbedste danskere, og de af hans landsmænd, der måske kunne have udfordret ham: Lasse Norman, Casper Folsach, Julius Johansen og Frederik Rodenberg, var ikke til rådighed.
Og hvorfor var de så ikke det?
Fordi det danske banelandshold er på træningslejr i Sydafrika, som et vigtigt led i træningen frem mod årets verdensmesterskaber i den hollandske by Apeldoorn i slutningen af februar.
Er det ikke et uheldigt sammenfald og er det ikke absurd, at de bedste danske baneryttere ikke kan deltage i årets mest profilerede begivenhed på dansk grund?
6-dagesløb er ikke de Olympiske Lege, men når det er bedst, er det sport og underholdning i topklasse og en fed propaganda for banesporten.
Måtte det nødvendigvis være sådan, eller kunne det være undgået ved rettidig omtanke og samarbejde parterne (DCU og 6-dagesarrangøren) i mellem?
Det må man mene, fordi terminen for VM 2018 har været kendt i et år. Når der ikke var noget problem sidste år, var det fordi VM 2017 i Hong Kong blev kørt en måned senere. Men alle implicerede vidste eller burde vide, at det var en undtagelse, og at det ville være anderledes i 2018.
Størstedelen af det belgiske banelandshold var faktisk til start i 6-dagesløbet i Ballerup. Det var de, fordi de var gode cykelryttere og fordi man i Belgien satser anderledes. 4.000 meter holdforfølgelsesløb er for belgierne ikke det store altoverskyggende mål, her satser man bredere på discipliner som pointsløb, omnium og ikke mindst parløb (der igen er blevet OL-disciplin) og i den sammenhæng kan 6-dagesløb være en perfekt forberedelse.
Løsningen er egentlig forholdsvis enkel
Ryk datoen for det københavnske 6-dagesløb frem på en tidligere termin! For en 10-15 år siden, hvor der stadig kørtes en 12-14 6-dagesløb i Europa, var det ikke så enkelt. Det er det desværre, må man sige i dag, hvor der kun er en 5-6 stykker tilbage. Så meget desto mere er der grund til at værne om de løb, der stadig er tilbage.
Jeg kan ikke andet end tro, at DCU må være interesseret i at medvirke til det. Jeg husker stadig den dag for cirka 10 år siden, hvor Casper Jørgensen sad overfor mig på mit kontor i Arenaen, da det var mig, der var 6-dagesarrangør, og han med himmelvendte øjne spurgte, om der mon var en chance for, at han kunne komme med i 6-dagesløbet…
Det var der, og han blev glad.
Med al respekt: Hvad er det, der får drenge på 10-12 år til at køre baneløb? Er det drømmen om en plads på det danske 4.000 meter hold eller er det mon drømmen om at blive en del af Par nummer 7?
De Keteles pointe
Par nummer 7 vandt, men alligevel var det nu ikke helt, som det plejede i år. Godt nok kørte rytterne rundt som ”Dannebrog på fire hjul”, 6-dagesløbets stærkeste brand, men i den ene af trøjerne gemte der sig en rytter med belgisk pas, Kenny de Ketele.
Det var langt fra første gang, han var med i Ballerup, men aldrig har han været genstand for så megen opmærksomhed som i år. Efter eget udsagn var han i år for første gang blevet interviewet af danske journalister. Det fortalte han her på Feltet.dk, og han fortalte også, at publikums massive - og måske nok lidt énsidige - fokusering på par nummer 7 kunne virke demotiverende på de udenlandske ryttere.
Også de udenlandske ryttere har behov for at mærke, at deres indsats bemærkes og honoreres, ikke kun når en Daniel Holloway fører an i Gigantspurten.
De Ketele har så absolut en pointe, og faktisk er den ikke ny. Jeg har selv hørt den samme sang helt tilbage i Forum-tiden, men forstærket her i Ballerup.
I de ”rigtig gamle dage” i den mytiske tid i 1950’erne var det anderledes. Godt nok var par nummer 7 Kay Werner - Evan Klamer og senere Kay Werner - Palle Lykke folkets helte, men publikum elskede og værdsatte også superstjernen Rik van Steenbergen, den énøjede Arnold, der kunne køre solen sort, den charmerende italiener Terruzzi, der var hurtig, både når han jagtede konkurrenterne på banen og de unge damer på inderkredsen, den elegante Senfftleben med flere.
I en senere periode forstod en Patrick Sercu og ikke mindst en Danny Clark at begejstre. I Ballerup er der vel kun én udenlandsk rytter, der for alvor har kunnet få taget til at lette: Bruno Risi, den sidste ”rigtige” 6-dagesrytter og vel også den sidste, der kunne leve af ”bare” at køre 6-dagesløb.
Der mangler personligheder i dag, vil nogen måske sige, og det kan vel ikke helt afvises, men det ville ikke skade, hvis det ellers entusiastiske publikum i Arenaen ville vise lidt mere interesse for de udenlandske koryfæer, flere af dem er faktisk rigtig gode...
Men som sagt kunne vi godt have brugt lidt flere danske profiler, selv om to x Andreas og Jonas Aaen gjorde deres bedste. Det burde ikke have været nødvendigt at hente en utrænet Sebastian Lander ind med alt for kort varsel.
Sebastian Lander led en krank skæbne i 6-dagesløbet. På barrieren i baggrunden ses navnene på nogle af fortidens legender.
Rico
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce