Zwift og E-cykling er vokset eksplosivt i popularitet i de seneste \u00e5r. Antallet af brugere, kommercielle begivenheder og prestigefyldte l\u00f8b stiger alle st\u00f8t, og i n\u00e6ste uge afvikles s\u00e5 det f\u00f8rste officielle DM i E-cykling, n\u00e5r Gislev p\u00e5 Fyn er v\u00e6rt.<\/p>","
\u201dDet er sp\u00e6ndende, hvor stort det er blevet, og hvor stort det kan blive. Det er en helt ny vinkel p\u00e5 cykling og en helt ny disciplin. Det har langtfra n\u00e5et sit potentiale, men nu begynder der at v\u00e6re nogle l\u00f8b. Eksempelvis Tour du Zwift, som folk k\u00f8rer som hold og tager meget seri\u00f8st. Der er professionelle ligaer, s\u00e5 det tror jeg bare kommer til at eksplodere i de n\u00e6ste par \u00e5r\u201d, lyder det fra danskeren til Feltet.dk.<\/p>","
I fjor afholdte briterne et nationalt mesterskab i E-cykling p\u00e5 Zwift, som blev transmitteret live p\u00e5 TV, og Rasmussen mener, at det blot er et sp\u00f8rgsm\u00e5l om tid, f\u00f8r flere l\u00f8b p\u00e5 Zwift rammer TV-sk\u00e6rme verden over.<\/p>","
Men hvor g\u00e5r gr\u00e6nsen egentlig for, hvor langt Zwift og E-cykling som sportsgren kan n\u00e5? Virksomheden selv h\u00e5ber, at den virtuelle platform kan \u201dl\u00e6gge asfalt\u201d til en olympisk disciplin i fremtiden.<\/p>","
\u201dOL er den ultimative dr\u00f8m for Zwift. Det er det, som de pr\u00f8ver at bev\u00e6ge sig mod. Det er det, som de g\u00f8r ved at alliere sig med alle unionerne - med DCU og den norske, tyske, svenske og britiske cykelunion. Zwift samarbejder ogs\u00e5 med UCI, og n\u00e6ste skridt er s\u00e5 IOC\u201d, forklarer Ramussen.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Danskeren henviser desuden til, at Zwifts CEO, Eric Min, på de sociale medier ofte gør sine følgere opmærksom på, at IOC i øjeblikket snakker om at få E-sport med til OL. Scenariet lyder måske som utopi og modstridende til den olympiske ånd, men Rasmussen er her ganske optimistisk på Zwifts vegne.
”Zwift er en naturlig kandidat, fordi det er fysisk krævende. Jeg kan ikke se andre E-sportsgrene, som IOC vil tage ind, da de stadig er lidt old-school”, siger han og tilføjer:
”Hvis de bare skulle tage det mest kommercielle, så ville de vælge Counter-Strike eller DOTA, men det ville ikke passe ind i OL´s ånd. Men det er et spørgsmål om, hvorvidt det kan nå at komme med til OL i 2028 på Zwifts hjemmebane i Los Angeles. Det ville være den ultimative drøm for Zwift”.
Du kan her tilmelde dig aftenens 3. afdeling af Feltet.dk Race Series- løbet starter 20.15!
E-cyklingens plads i sporten og København i Zwift
Tidligere har Giro d´Italia-direktør, Mauro Vegni, luftet tankerne om at lade den italienske Grand Tour starte med en prolog afviklet på Zwift, men Rasmussen ser helst landevejscykling og E-cykling forblive adskilt.
”Jeg har det ambivalent med det. Der er en del af mig, der synes, at det er fedt med Zwift, men landevejscyklingen skal man selvfølgelig også bevare. Det er jo landevejscykling - det ville svare til, at du i stedet for at køre prolog i København, ville køre tidskørsel inde i Ballerup Super Arena. Det er nok den bedste sammenligning. Jeg tror ikke nødvendigvis, at man skal kombinere de to ting. Jeg ser det ikke som en erstatning, men som et supplement til alle de andre cykeldiscipliner”.
Foruden at spille en rolle som sin egen specifikke og krævende disciplin fremhæver Rasmussen E-cyklingen på Zwift som værende et fremragende udstillingsvindue for unge og hidtil ukendte talenter.
”Rekrutteringsplatformen på Zwift er unik, fordi du har samtlige data fra alle dine løb. Du kan analysere tallene og finde ud af, hvad den enkelte rytter er god til. Så mangler der selvfølgelig alt det andet, som kommer ude på landevejen, eksempelvis positionskamp. Men man kan finde et talent med et potentiale, og så skal han selvfølgelig derefter testes, om han kan sidde i et felt og alle de ting, som landevejscykling kræver”, forklarer han og uddyber:
”Der var ikke nogen, som havde set banerytterne Geraint Thomas og Bradley Wiggins vinde Tour de France, men uden at kunne komme på noget specifikt navn, så kører en af dem, som vi i øjeblikket sidder og kigger på i vores livestreams, måske med i toppen af Tour de France en dag”.
Netop Tour de France vil til næste sommer give de danske cykelfans den perfekte mulighed for at opleve, hvad landevejscykling på højeste niveau kræver, når verdens største cykelløb indledes i Danmark.
Løbet starter med en 13 kilometer lang enkeltstart i Københavns gader, og Rasmussen slår i denne forbindelse fast, at han allerede nu har delt idéen om en virtuel rekreation af den københavnske enkeltstartsrute med Zwifts øverste ledelse.
”Min store drøm er Tour de France-prologen i København, og jeg har foreslået Eric (Min) det flere gange. De lavede jo Giro-prologen i Bologna. Så det vil ikke tage dem lang tid at lave Tour de France-prologen, hvis de kan få skabt et samarbejde med ASO", fortæller han og tilføjer:
"Det ville jo være mega sjovt for os danskere at kunne køre Tour-prologen året op til, at den skal køres. Du kan jo ikke køre rundt i København i dag og give fuld gas på ruten. Det kan du potentielt på Zwift og så sammenligne din tid med proffernes”, slutter Rasmussen.
Zwift-ambassadøren afslører desuden, at ledelsen også har snakket om at skabe en virtuel verden inspireret af det brutale hellingen-prægede terræn, som cykelfans kender fra de flamske forårsklassikere, herunder Flandern Rundt.
Pt. findes der otte forskellige verdener i Zwift, og under Feltet.dk Race Series kommer rytterne rundt i fem af disse.