Stefan Küng vandt i dag EM i enkeltstart for andet år i træk, og selvom schweizeren er glad for trøjen, håber han i virkeligheden på snart at bytte den til en anden med lidt flere farver.
Annonce
Stefan Küng er yderst glad for at have forsvaret sin EM-titel, men inderst inde håber han ikke, han skal køre særligt meget i trøjen.
Schweizeren har nemlig allerede kørt en hel sæson i trøjen med de gyldne stjerner, og en sæson til i de farver skader naturligvis ikke, men der skal ikke være tvivl om, at han meget gerne bytter den til en med regnbuestriber på.
”Jeg er meget glad. Det er dejligt at beholde denne trøje, men jeg håber snart, jeg kan tage en anden trøje over hovedet (verdensmestertrikoten, red.). Det (VM, red.) har været mit store mål siden De Olympiske Lege,” fortalte Stefan Küng efter dagens triumf.
Sejren kom i hus i relativt sikker stil, da han slog verdensmesteren Filippo Ganna med otte sekunder i sidste ende, men undervejs var Küng ellers et stykke efter italieneren på mellemtiderne. Det var dog helt efter planen.
”Det var en meget hurtig enkeltstart, så det var med at holde flowet de sidste kilometer for at komme godt igennem svingene. På hjemvejen havde vi modvind, så det var også vigtigt at holde momentum, og jeg vidste efter den første mellemtid, at jeg stadig havde en god chance for at vinde.”
”Jeg ved, at jeg kan kæmpe mig tilbage undervejs på en enkeltstart. Under løbet tænkte jeg på OL i Tokyo, hvor jeg missede en medalje med ét sekund. Jeg tænkte hele tiden, at jeg skulle blive ved med at kæmpe,” lød ordene fra Stefan Küng, der altså ikke missede noget som helst i dag og dermed fik sin revanche fra OL.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce