Det blev en sand jubelfest af et EM med tre guldmedaljer og en sølvmedalje til det danske landshold, alle vundet i discipliner, der er på OL-programmet. Det har været vildt at vidne, hvordan det danske banelandshold kan blive bedre og bedre op til hvert OL.

Jeg begyndte selv at følge med i banecykling ved OL i 2004. Den gang var der ikke en eneste dansk rytter med. Til OL i 2008 blev det så til sølv for et 4000 meter-hold for herrer, der var startet op fire år tidligere med nogle talentfulde ryttere, men uden meget økonomi til at støtte projektet.

I 2012 vandt Lasse Norman guld i omnium trods et styrt undervejs. I 2016 blev det til hele to medaljer, både i herrernes omnium og holdforfølgelsesløb - og på damesiden viste en ung Amalie Dideriksen også meget lovende takter med en femteplads.

Men kan det hele blive endnu bedre om godt ni måneder, når OL 2020 afvikles i Tokyo?
Det tror jeg virkelig. Jeg brugte det meste af min søndag aften på at lede efter grunde til, at det ikke skal gå sådan. Danmark stiller til start i fem discipliner. Eller rettere kvalifikationen skal sikres først, men det lader ikke til at være et problem, da vi ligger meget højt på alle ranglisterne.

De kan kæmpe med om medaljerne i alle fem discipliner. Det er naturligvis en fordel for det danske hold, at parløb er tilbage på programmet. Denne disciplin er nok yndlingen blandt både danske banecyklingfans og rigtig mange ryttere. Det er ikke underligt, at det netop er her, Danmark i går vandt guld for både damer og herrer.

Læs også

Mexicansk kæmpetalent har fremtiden på plads: Skriver uhørt lang kontrakt

Herunder vil jeg gennemgå, hvordan det ser ud for de danske medaljemuligheder i hver af de fem discipliner, de skal køre til OL. Det blev meget længere, end jeg planlagde, men sådan går det, når der er meget at være begejstret over.
 

Herrernes holdforfølgelsesløb

Indsatsen i herrernes holdforfølgelsesløb var spektakulær. Sikker guldmedalje, ny dansk rekord og næsten også ny verdensrekord. Det var endda med et hold, som landstræner Casper Jørgensen inden EM beskrev som ”svækket,” da de manglede den bomstærke Niklas Larsen.

Tiden 3.48,762 for de 4000 meter er nærmest uvirkelig. For få år siden havde jeg svært ved at forestille noget hold, endsige et ungt dansk hold, kunne køre under 3.50 i holdforfølgelsesløb. Men grænserne brydes hele tiden, og formentlig skal man under den nuværende verdensrekord på 3.48,012 for at vinde OL-guld. Men der er næsten et år til, hvor de danske ryttere kun bliver endnu stærkere, så det virker bestemt muligt.


4000-meterholdet og Europamestrene: Lasse Norman, Julius Johansen, Frederik Rodenberg og Rasmus Lund / Foto: UEC
 

Inden jeg dog får sendt OL-guldet i denne disciplin til Danmark er det værd at se på, hvilken modstand, der manglede. Det første iøjnefaldende er det elendige britiske resultat. Eller bevares de fik bronze og kørte 3.51,428 i bronzefinalen. Men med det britiske banelandsholds dominans de sidste mange år er det helt underligt, at de ikke kom i EM-finalen.

De stillede dog ikke med noget svækket hold. De fire ryttere var også blandt de fem, de brugte til VM-sølvet sidste år, så det var noget nær stærkest opstilling fra briterne. De plejer dog altid at være uhyggeligt stærke til OL, så de skal nok være klar igen. Det same vil det italienske hold, som Danmark slog i EM-finalen.

Men mest af alt manglede modstanderne uden for Europa. Især de australske verdensmestre og verdensrekordholdere, der var danskernes overmænd sidste vinter og indtil videre stadig må betragtes som de foreløbige guldfavoritter til Tokyo. Derudover skal man heller ikke glemme New Zealand, der ikke har hvilet på laurbærene, siden de tabte bronzefinalen til Danmark ved sidste OL, men stadig er brølstærke. Som outsidere må også nævnes et spændende canadisk hold, som Danmark slog i VM-bronzefinalen tidligere på året. De kan næppe køre med om guldet i Tokyo, men måske kan de udfordre til en af podiets andre pladser.

Den samlede vurdering må dog være, at det danske hold stadig virker som det næstbedste, måske endda det bedste, hold på nuværende tidspunkt i den disciplin, hvor man selv har størst kontrol over tingene. Jeg giver 4 ud af 5 stjerner i min vurdering af mulighederne for en medalje.

Damernes omnium

Selvom det ikke er helt sikkert, hvem der skal køre denne disciplin til OL, så peger pilen mod Amalie Dideriksen. Julie Leth og Trine Schmidt kan køre gode omnium på internationalt niveau, men Dideriksen har vist sig som den stærkeste dansker. Det var i denne disciplin, hun kørte sig ind på landsholdet op mod sidste OL og gradvist blev bedre og bedre med en femteplads som resultat.

Amalie Dideriksen / Foto: United Cycling / Argon 18 
 

Modsat OL for fire år siden slipper hun for sine svageste discipliner, flyvende omgang og 500 meter på tid, men kan heller ikke udnytte sin styrke i individuelt forfølgelsesløb. Disciplinen har de sidste tre år bestået af scratch, tempoløb, udskilningsløb og et altafgørende pointløb, hvor man starter med de matchpoint, man vandt i de første tre discipliner.

Heldigvis er Dideriksen rigtig god til pointløb, hvor hun både kan udnytte sin styrke og intelligens til at vinde omgange. Men også her er det nye format en smule mod Dideriksens styrke, da man nu blot kører 20 km i stedet for 30 km i pointløbet. Det betyder, at løbet ofte handler om spurter mellem de ryttere, der er kommet bedst igennem de tre første discipliner. Selvom Dideriksen også er god til dette, så er der flere ryttere, som er bedre end hende.

Læs også

To danskere indgår: Se Uno-X Tour de France-bruttotrup

En af dem er Kirsten Wild, som også vandt EM og er dobbelt regerende verdensmeter. Den spurtstærke hollænder var god til den gamle udgave af omnium, men er perfekt bygget til den nye udgave. Meget spurtstærk og rimelig udholdende.

En anden rytter, som meget sandsynligt kører på podiet til OL, er den regerende olympiske mester, Laura Kenny. På trods af sine blot 27 år har hun fire OL-guldmedaljer og syv VM-guldmedaljer på CV'et og er dronningen af banens tempodiscipliner. Hendes erklærede mål er at overgå Chris Hoys seks OL-guldmedaljer. Hun er lige en tand langsommere end Wild i en spurt, men også en tand stærkere i længden.

Umiddelbart må Wild og Kenny betegnes som øverste favoritlag til OL i omnium. Dideriksen kommer i det næste lag af ryttere, der kan kæmpe med om guldet på deres allerbedste dage og i hvert fald om en plads på podiet, hvis de rammer dagen.

Problemet for Dideriksen er, at rigtig mange kommer i den kategori. Her kan nævnes VM-sølv- og bronzevinderne, Letizia Paternoster og Jennifer Valente. Det samme kan Alison Beveridge, Laurie Berthon, Annette Edmondson, Lotte Kopecky og Yumi Kajihara. Sidstnævnte er endda på hjemmebane og er det eneste japanske medaljebud uden for sprintdisciplinerne.

Der er altså rigtig mange om buddet til en medalje, især to rigtig stærke, og det nuværende format passer ikke super godt til Dideriksens styrker. Hun har bestemt chancen for en medalje, men der er rigtig mange om buddet. 2 ud af 5 stjerner.

Herrernes omnium

I herrernes omnium er jeg stadig usikker på, hvem der egentlig skal køre til OL. Selvom Lasse Norman har vundet medaljer de sidste to gange, så er det nye format heller ikke optimalt for ham. Ikke desto mindre viste han med en netop vunden EM-sølvmedalje, at han mestrer det fint. Pointløbet er også en kende længere end hos damerne, hvilket hjælper en stærk rytter som Norman.

Lasse Norman Hansen viser sin OL-bronzemedalje frem fra 2016 / Foto: Sirotti
 

I sidste sæsons World Cup viste Niklas Larsen gode takter, men til VM spillede han ingen stor rolle. Julius Johansen vandt sølv til EM tilbage i 2017 og blev samme år juniorverdensmester i disciplinen. Umiddelbart slår han mig som den bedst egnede type på det danske hold til dette løb, da han er mere spurtstærk. Om han også har holdbarheden, vil jeg tro han skal bevise i denne sæsons World Cups. Lasse Norman kunne godt være Danmarks rytter til omnium, men da jeg også forventer, han skal køre parløb, tror jeg, man vælger en anden til omnium.

Jeg vil pege på Benjamin Thomas som svag favorit, Normans overmand til EM og VM-sølvvinderen. Han er meget stabilt med i toppen, når han kører i de internationale konkurrencer. Den regerende verdensmester, Campbell Stewart, skal nok også regnes med på øverste hylde som en stabil toprytter. Også den rutinerede Albert Torres, der tilbage i 2017 stjal EM-guldet fra Julius Johansen, må placeres på denne hylde.

Mange andre ryttere kan ligesom, hvem end den danske deltager bliver, regnes blandt de ryttere, der på sine allerbedste dage vinder guld, og på sin bedste dage tager en medalje til OL. Feltet her er meget bredt, og danskernes udfordring er, at vi ikke har en stabil toprytter i denne disciplin, siden den fik sit nye format. Chancerne er der dog bestemt, hvis det bliver den rigtige dag, og ligesom hos damerne udløser det 2 ud af 5 stjerner.

Damernes parløb

To gange EM-guld, VM-bronze, en World Cup-guld og en World Cup-sølv. Duoen Amalie Dideriksen og Julie Leth er ikke sluttet uden for podiet i nogen af deres starter sammen. Læg dertil at Trine Schmidt med en World Cup-sølvmedalje sidste år (sammen med Leth) viste sig som en særdeles stærk udfordrer til at stjæle en plads, hvis hun kan holde sig skadesfri.

Europamestrene Amalie Dideriksen og Julie Leth 
 

Til det netop overståede EM viste Leth og Dideriksen dog, at de sagtens kan stå imod alle deres stærkeste europæiske konkurrenter. Det var de stærkest mulige par fra både Italien, Storbritannien og Holland, som var til start. Det var virkelig klasse at slå de hollandske verdensmestre på deres hjemmebane og at slå en britisk superduo, der har vundet 15 OL- og VM-guldmedaljer til sammen.

Læs også

Starttider: Prolog til Romandiet Rundt 2024

Den store fordel ved at være i toppen i damernes parløb er, at bredden i denne disciplin endnu ikke er stor. Disciplinen er helt ny i international sammenhæng og kom først på VM-programmet i 2017. Udover de nævnte modstandere fra Holland, Italien og Storbritannien kan man tilføje Australien til toplisten samt Rusland, Belgien, Canada og Frankrig til det næste lag. Og det er indtil videre næppe sandsynligt, at andre lande kan vinde OL-medaljer.

Men netop fordi disciplinen er så ny, kunne der i løbet af det næste år dukke en eller to nye stjerner op, som vi endnu ikke har set noget synderligt til. Læg dertil at parløb kan være ret uforudsigeligt. Man kan blive fanget bagved, når det rigtige udbrud kører, og så er det hele slut.

Jeg er meget optimistisk omkring de danske chancer, men netop på grund af parløbs uforudsigelighed tør jeg ikke give mere end 3 ud af 5 stjerner i chancevurderingen på nuværende tidspunkt. Hvis vi ved VM om lidt over fire måneder har samme billede som nu, vil jeg nok opgradere dem til fire stjerner.

Herrernes parløb

Man skal gemme det bedste til sidst. Hvor er jeg glad for at parløb nåede tilbage på OL-programmet, mens Michael Mørkøv stadig er den bedste til det! Ja - her vil jeg ikke sige en af de bedste. Michael Mørkøv er verdens bedste parløbsrytter, færdig, punktum. Hvis du mener noget andet, så forlanger jeg en lang liste beviser.

Michael Mørkøv og Lasse Norman Hansen / Foto: UEC
 

Ganske vist har vi ikke set meget til ham i internationale mesterskaber eller World Cups de seneste år. Men skulle man være i tvivl om hans kontinuerlige styrke, kan man se ham til 6-dagesløbet eller 100 km parløb i Ballerup Super Arena. Ingen matcher hans styrke eller evne til at læse løbet.

Læg dertil Lasse Norman, der også må betegnes som en af de stærkeste baneryttere i verden. Det er nærmest uretfærdigt overfor de andre par. Jeg håber inderligt, at de to i kombination bliver Danmarks par til OL. For selvom Danmark også vandt World Cup-guldmedaljer sidste år med Julius Johansen og Casper Folsach, så er kombinationen Mørkøv/Norman uhyggelig stærk.

Mørkøv har ganske vist forpligtelser på øverste niveau på landevejen med Deceuninck-Quick Step. Men med Julian Alaphilippes nyopdagede evner som topklassementsrytter i Tour de France og Elia Vivianis skifte til Cofidis, tror jeg godt Mørkøv kan få fri nok fra landevejen til at forberede sig til OL. Desuden gav samme hold Fernando Gaviria mulighed for at køre OL i omnium tilbage i 2016, da han var favorit til at vinde.

Som I nok har regnet ud, anser jeg en duo med Michael Mørkøv og Lasse Norman som favoritter til at vinde OL-guld. Det betyder ikke, at de vinder med sikkerhed. Som nævnt hos damerne kan parløb blive meget uforudsigelige, og selv verdens bedste i cykling vinder ikke hver gang. Det må dog være Danmark, der er placeret et niveau over de andre, når de foreløbige favoritvurderinger skal skrives.

De største udfordrere må umiddelbart komme fra Belgien, Tyskland, Spanien og Australien, mens Italien, Storbritannien, Holland, New Zealand og Schweiz må nævnes i næste geled. Modsat hos damerne kan der dog dukke et eller andet mærkeligt par fra eksempelvis Polen op og snuppe en medalje på dagen. Der er en rimelig stor bredde.

Men til trods for dette og til trods for uforudsigeligheden i parløb, så har vi en helt vanvittig god chance for en dansk medalje i herrernes parløb - for vi har det i særklasse stærkeste par. Jeg tør faktisk godt skrive det: Michael Mørkøv og Lasse Norman vinder OL-guld i parløb i Tokyo. Glæd jer! Det bliver 5 ud af 5 stjerner herfra.

Hele analysen skal selvfølgelig tages med forbehold for skader. De kan både ramme danske og udenlandske ryttere. Jeg ser dog ingen grund til, at de danske ryttere skulle være mere eller mindre udsatte på det punkt. I flere discipliner er der, som beskrevet, også gode reserver klar for det danske hold. Alt i alt ser det rigtig, rigtig godt ud. Jeg tror det bliver OL-medaljer - i flertal - til det danske banelandshold i Tokyo.
 

De danske medaljemuligheder til OL i banecykling:

5 stjerner
Parløb (herrer)

Læs også

Optakt: Tour de Romandie

4 stjerner
Holdforfølgelsesløb (herrer)

3 stjerner

Parløb (damer)

2 stjerner

Omnium (herrer)

Omnium (damer)