Colle Fauniera-stigningen kan muligvis være tilbage i Giro d'Italia næste år efter 20 års fravær.
Annonce
I 1999 overtog Marco Pantani den lyserøde førertrøje på 14. etape af Giro d'Italia, hvor rytterne blandt andet skulle over stigningen Colle Fauniera. Stigningen har ikke været på programmet i Giro d'Italia siden 2001, men noget tyder på, at den kunne være på vej tilbage næste år.
Castelmagno, som er kommunen hvori Colle Fauniera befinder sig, har foreslået at rekonstruere vejen opad bjerget, så Giro d'Italia kan lægge vejen forbi stigningen næste år.
Det skriver La Stampa.
Ifølge den italienske avis vil rekonstrueringen koste i omegnen af 20 millioner kroner, som skal findes via økonomiske ressourcer fra Piemonte-regionen. Regionen vil i efteråret frigive knap 45 millioner kroner til genopretningen af bjergveje i området.
På toppen af Colle Fauniera er der i 2004 blevet placeret en statue af Marco Pantani til minde om hans bedrift på 14. etape af Giro d'Italia i 1999.
Fredag i næste uge vil flere parter holde et møde for at diskutere om genopretningen af vejen opad Colle Fauniera, der har sin top i 2480 meters højde.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce