Astana-rytteren er på vej mod den samlede sejr i Tour of Oman for andet år i træk.
Annonce
Alexey Lutsenko har fået en fremragende start på sæsonen, og i dag tog han etapesejren i Tour of Oman for anden dag i træk. Kasakheren var stærkeste mand på toppen af en kort stigning, hvor han satte specialister som Jesus Herrada og Greg Van Avermaet til vægs.
Etapen endte med at blive en særdeles hård udfordring, da sidevind startede finalen med 50 kilometer til mål. Lutsenko er dog glad for, at holdet kunne holde ham ude af problemer, så han selv kunne gøre arbejdet færdigt til sidst.
”De sidste 50 kilometer endte med at blive hårde og hektiske, men jeg er begejstret over, at jeg formåede at vinde igen. Jeg føler mig meget stærk efter træningslejren på Tenerife med holdet, så jeg vil gerne takke alle mine trænere, der pressede mig,” siger Lutsenko i en pressemeddelelse.
”Det er en rigtig god periode for holdet med så mange fantastiske resultater på kort tid. Jeg er stolt af at køre på dette hold, og jeg vil gerne takke alle sponsorere for at gøre dette muligt. Selvfølgelig håber jeg på at vinde samlet igen, men der er stadig mange hårde dage forud.”
Sidste år vandt Alexey Lutsenko løbet foran Miguel Angel Lopez og Gorka Izagirre.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce