De fleste cykelryttere er på evig jagt efter at blive hurtigere. De rutinerede vender hver en sten for at blive hurtigere, men andre arbejder for at lægge grundstenene til mere fart. Fælles for langt de fleste er dog, at når først man er fanget ind i verdenen af kulfiber, højprofilshjul, skiltespurter og kaffestop, så drømmer man altid om at blive bare lige lidt hurtigere.

Denne besættelse er kun blevet styrket med indtoget af teknologiske måleredskaber, som har gjort alting målbart og dermed håndterbart, så vi kan træne mere og mere klogt og struktureret hen mod vores mål. I mange år var pulsmålerne dominerende, indtil watt blev allemandseje og nu udgør den datamæssige baggrund for langt de fleste, som træner seriøst eller efter en eller anden form for plan.

Graspor-enheden er cirka 6x4 centimeter og skal isættes et ærme med sensorer, som man bærer om låret under sine bibshorts.

Læs også

Tidligere holdkammerat sammenligner Vingegaard og Roglic

Muskeloxygen og -aktivering

Nu har danske Graspor så introduceret et nyt måleredskab, som måske går hen og bliver fremtidens gyldne standard, når det kommer til monitorering af performance og intensitetsstyring.

Graspor er en højteknologisk enhed, som kan give rytteren værdifuld feedback i realtid ved at måle på to væsentlige parametre: Muskel-oxygen og muskelaktivering.

Enheden bæres i et ’ærme’ omkring låret under ens bibshorts. Ærmet er forsynet med sensorer, som leverer data til enheden, som videresendes til rytterens telefon direkte i Graspors app.

Enheden kan klikkes ud af ærmet, når man ikke bruger den og den skal lades op.

Muskel-oxygen

Målingen af muskel-oxygen er måske den teknologi, som har fået mest opmærksomhed hos Graspor. Kort fortalt, så er muskel-oxygen balancen mellem tilførslen af ilt og forbruget i musklen.

Det avancerede system sender lys ind i muskelvævet som absorberes af hæmoglobinen. Den intensitet som lyset returneres med, kan systemet bruge til at aflæse iltværdierne.

Systemet kan simpelthen måle mængden af iltet blod i en arbejdende muskel og give rytteren konstant feedback, når tallet ændrer sig i takt med at intensiteten stiger eller at man restituerer efter et interval.

Stikker man lidt dybere i nørderiet, så måler Graspor ikke kun iltmætningen i blodet, men også mængden af iltet og afiltet hæmoglobin. Den samlede iltmætning siger noget om, hvordan tilførslen er, mens målingerne på hæmoglobinen kan fortælle noget om ens begrænsende faktor er tilførslen af ilt eller kravet/udnyttelsen. Altså noget meget avanceret performance-data, som man kan benytte i sin træning.

Under træningen får man konstant feedback omkring iltindholdet i sine lårmuskler.

Det samlede tal ser man i sit live-feed og får derved et meget præcist udtryk for, hvor hårdt den pågældende muskel arbejder.

Målingen af ilten i musklen kan anvendes på samme måde, som hvis man konstant målte blodets indhold af laktat. Det er den metode, som man ofte benytter, når cykelryttere testes i et laboratorium eller på et bjerg og blodet indhold af laktat måles via et lille prik i øret eller fingeren.

Den store forskel er så, at Graspor kan måle iltindholdet uden at prikke hul i huden, hvilket selvfølgelig øger anvendeligheden nærmest uendeligt - det kan tilmed gøres på farten uden at man skal stoppe og prikkes i.

Læs også

Betryggende melding om Skjelmose efter kuldechok

På den tilhørende app kan man modtage og analysere tonsvis af data efter sin træning.

Muskelaktivering

Graspor måler også på selve graden af muskelaktivering under cykling. Det betyder, at man kan måle graden af aktivitet i lårets forside og bagside hele tiden og sammenligne forskelle under træningen.

Er der forskelle i aktiveringen over tid, så kan det pege på en lurende overbelastningsskade, som cykelryttere ofte kan udvikle i området omkring knæet. Målingen kan desuden hjælpe rytteren med at arbejde på et mere effektivt tråd.

Muskelaktiveringen kan også bruges til at opdage muskeltræthed. Når musklen starter med at blive udtrættet, så skal hjernen sende stærkere signaler for at aktivere musklen lige så kraftfuldt, som da den var frisk. Derved kan man aflæse musklens tilstand på signalerne.

Graden af muskelaktivering kan også benyttes, når man træner flere dage i træk.

Når man er frisk, så behøver man ikke så stor aktivering for at levere sin power, men hvis man oplever, at musklerne skal aktiveres mere for at opnå samme power på hinanden følgende træningsdage, så er det en indikation på, at dine muskler har brug for mere energi til aktiveres, selvom dine watt er ens.

Ser man tallet stige på enten kun lårets forside eller bagside, så er det desuden et tegn på, at en muskelgruppe er for svag og bør styrkes.

Saris H3

Mine træningspas med Graspor kommer til at foregå indendørs på hjemmetræner - en Saris H3.

H3 er en direct-drive, smart-trainer, som tidens trend foreskriver. Den er således naturligvis kompatibel med alverdens online, træningsplatforme, da den både kan måle watt, kadence og således estimere fart og levere det til eksterne enheder via ANT+ eller Blutooth. Saris skriver desuden, at watt-måling er kalibreret til en nøjagtighed på +/- 2 %.

Hjemmetræneren er gearet til at klare belastninger på op til 2000 watt og kan simulere op til 20 % stigning. Så skulle jeg nok være dækket ind, tænker jeg.

Med H3 har Saris fokuseret en masse kræfter i at gøre oplevelsen så stille som muligt, så man undgår unødig larm fra sit udstyr - det ser jeg frem til at teste, i og med at jeg kører de fleste af mine indendørs træninger i husets entré. Faktisk skulle denne model være op mod fem gange mere stille end de foregående generationer.

Saris H3 er en hjemmetræner efter alle tidens standarder.

H3 er relativt kompakt i sit design - dog med plads til et 9 kilos svinghjul for at skabe en så realistisk oplevelse af tråden som muligt. Samlet set vejer hjemmetræneren lidt over 21 kilo.

H3 er kompatibel både til thru-axle (skivebremser) og med quick-release (fælgbremser).

Følg træningen her på Feltet.dk

I næste artikel vil jeg fortælle om opstarten med Graspor. Det indebærer en performance-test for at fastlægge træningszoner og den første tid med Graspor-enheden som indikator for intensiteten og belastningen og dermed som rettesnor for træningen.

Jeg vil fortælle om, hvordan systemet er i brug, fornemmelsen af at træne efter blodets iltindhold snarere end watt og al den data, som jeg får til rådighed omkring min performance.