Endnu en dag overstået for Christopher Juul-Jensen og Mitchelton-Scott, som i går kunne notere sig, at de var kommet helskindet igennem etapen.
Annonce
De første mange kilometer var dog med masser af fart og tempo, hvilket naturligvis krævede, at mandskabet befandt sig tæt på deres kaptajn Simon Yates, men ifølge Christopher Juul-Jensen var dette dog på intet tidspunkt noget problem.
”Det har været en ganske fin dag. Vi fik de første 50 kilometer overstået på en time, og så havde vi én lang nedkørsel. Udbruddet holdt hjem, og det er altid rart for dem, når det lykkedes. Vi kan sagtens passe på Simon ind mod finalen, så alt vel,” siger Christopher Juul-Jensen i et interview med Eurosport.
Derudover fortæller han, at han er spændt på de kommende dage, hvor der atter venter bjerge igen, inden den afsluttende enkeltstart i slutbyen Verona kommer til at sætte et flot punktum for dette års Giro d’Italia.
”Man er altid lidt spændt, men jeg synes, at vi gør det vi skal. Stemningen er god på holdet, så nu er det bare med at komme i gang,” siger han.
Mitchelton-Scotts Simon Yates ligger på nuværende tidspunkt nummer otte i klassementet og er lidt over syv minutter efter den førende Richard Carapaz.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce