I en tid, hvor der burde have været masser af store cykelløb, så har det krævet meget for rytterne nu at skulle omstille sig til fortsat at holde formen ved lige under lock-downen.
Annonce
En af dem er Christopher Juul-Jensen som træner hjemme i Danmark, hvor han har sin familie ved sin side. I Danmark er der ikke udgangsforbud som i andre lande, og man må fortsat gerne træne ude på landevejen i det fri. På hans hold Mitchelton-Scott har de dog fået sat alle ryttere op til at køre på Zwift, hvor meget af danskerens træning nu foregår.
"Der har været travlt med at køre på Zwift takket være holdet, som har været så proaktive. Jeg tror, at jeg taler på vegne af en masse ryttere, når jeg siger, at vi har haft masser at lave de første to uger. Der var en masse nye ting, som vi skulle finde ud af, men da først vi kom i gang, var det faktisk meget fedt," lyder det fra Christopher Juul-Jensen i Mitchelton-Scotts podcast.
Føles som at være på træningslejr
I en tid med en noget atypisk hverdag handler det ifølge Christopher Juul-Jensen om at få noget struktur på hverdagen. Det betyder også, at han føler, det virker som om, at han lige nu er i gang med den første del af et vintertræningsprogram, selvom han næsten først lige er kommet tilbage på landevejen efter en lang vinterpause.
"For cykelryttere er vi vant til at komme ud på vejen til træningslejre og cykelløb, men nu er vi på en måde kommet ind i en træningslejr eller et løb derhjemme, hvor vi skal prøve at strukturere dagen. Samtidig skal man prøve at få ens familie til at lade som om, at man er på en træningslejr eller til et løb, så man kan bruge nogle af de sædvanlige redskaber for at komme igennem dagen," fortæller Christopher Juul-Jensen.
Samtidig anerkender han og Daryl Impey som også deltager i podcasten, at den nuværende hverdag kan blive ved på samme måde i et stykke tid endnu. Fremtidsudsigterne for at køre cykelløb lige foreløbig ser da heller ikke lyse ud, da flere og flere løb ind i maj måned også er begyndt at blive aflyst.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce