Bob Jungels kørte forårsklassikerne og derefter Giro d’Italia uden den store succes i sidstnævnte. Han insisterer stadig på, at han sagtens kan begge dele.
Annonce
Bob Jungels tror stadig på, at det er muligt at kombinere en fuld klassikersæson med Grand Tours. Han er dog ikke sikker på, at det er noget for ham personligt. Luxembourgeren kæmper fortsat med formen efter en hård første halvdel.
For næste sæson åbner han op omkring, at han kommer til at satse på Tour de France, mens han fortsat vil køre en klassikersæson kombineret med at have enkelte kortere etapeløb som mål. Målet er at få mere tid til at komme sig i.
”Jeg ved, at det er muligt, men det er en proces. Alle kan have et dårligt løb, og jeg er ikke den fødte mester. Jeg ved endnu ikke, om jeg kommer til at gå efter klassementet i de store løb i fremtiden. Jeg kommer til at fokusere på klassikerne alligevel, mens de ugelange løb også er interessante,” siger Jungels til Cyclingnews.com.
Resten af sæsonen kommer til at bestå af GP Plouay, Tour of Slovakia og VM i Yorkshire, mens han kommer til at køre nogle mindre italienske løb herefter som afslutning på hans sæson.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce