Team Jumbo-Visma har fået endnu en sponsorkontrakt forlænget i en ubegrænset periode. Det er trøjesponsoren AGU, som nu er sponsor i minimum tre år mere, men som udgangspunkt i en ubegrænset periode.
Annonce
Team Jumbo-Visma har gang i en interessant sponsormodel. Flere af deres sponsorer skriver under på kontrakter uden bagkant, og den hollandske cykeltøjsfabrikant AGU er næste led i den kæde.
”Vores sponsormodel i forhold til de store sponsorer, som vi laver ubegrænsede aftaler med, er unik. At AGU nu tilslutter sig den model som vores tøj- og brillesponsor, og at vi nu sammen går ind i fremtiden, bekræfter den tillid, vi har til hinanden,” siger holddirektør Richard Plugge i en pressemeddelelse.
AGU laver skræddersyet tøj til rytterne, og selskabet slår sig op på, at de leverer de hurtigste dragter til rytterne. Konkret nævner mandskabet AGU som havende stor anpart i den spurtsejr, som Mike Teunissen hentede i Tour de France sidste år.
”Vores produktudvikling har fået masser af momentum siden starten af vores samarbejde. Den feedback, vi får fra holdet og rytterne, er priceless. Vi er stolt over de innovative produkter, som vi udvikler med Jumbo-Visma, som til syvende og sidst bliver tilgængelig for alle,” siger direktør i AGU Björn Jeurissen.
Tøjet bliver testet løbende i vindtunnel ved Eindhoven Universitet, og siden starten af samarbejdet, har AGU fået nedbragt vindmodstanden med 3,7 %, hvilket sparer 1,3 % af den tid, som rytterne oprindeligt har brugt på at tilbagelægge en given distance.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce