Juan Ayuso slog for alvor sit navn fast som klassementsrytter med sin tredjeplads i Vuelta a España i år. Præstationen får ham til at drømme om en Tour de France-sejr.
Annonce
20-årig Juan Ayuso bragede igennem på Grand Tour-scenen med sin imponerende kørsel i årets Vuelta a España.
UAE-rytteren blev nummer tre og drømmer nu på sigt om at træde op på det øverste trin i verdens allerstørste løb.
Det fortæller han på et pressemøde under storholdets træningslejr ifølge Velonews.
”Jeg er en meget ambitiøs rytter, og jeg vil forsøge at vinde Touren. Det er der intet nyt i. Jeg tror, at enhver rytter, der er i min position, vil have den ambition,” siger den unge spanier.
Ayuso, der kører på samme hold som den dobbelte Tour de France-vinder Tadej Pogacar, indrømmer, at der stadig mangler lidt, før han kan gøre sig forhåbninger om at blive UAE’s Tour-kaptajn.
”Jeg mangler stadig at gøre noget arbejde. Jeg ved, at Tadej er den bedste, og det har jeg intet problem i at indrømme,” fortæller stortalentet, der vil bruge den dobbelte Tour de France-vinder som læremester.
”Hvad jeg må gøre er at lære fra ham og blive ved med at forbedre mig. En dag stiller jeg op i Touren for at prøve at vinde,” slutter den ambitiøse spanier.
Den 20-årig UAE-rytter blev med sin podieplacering i Vueltaen den næstyngste rytter i historien, der har formået at køre sig på et podium i en Grand Tour. For at finde rekorden skal man helt tilbage til 1904, hvor den kun 19-årig Henri Cornet vandt Tour de France, i øvrigt efter diskvalifikation af hele top fem.
Ayuso har vundet et enkelt løb i år, og han står noteret for et hav af top fem-placeringer, blandet andet en fjerdeplads i Tour de Romandie og en femteplads i Catalonien Rundt.
Spanieren har kontrakt med UAE Team Emirates helt frem til og med 2028.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce