Journalist: En veteran til Bahrain - en anden uden kontrakt
13. september 2021 16:10Foto: Sirotti
af Mathias Høj

Bahrain Victorious tilføjer rutinerede kræfter til holdet i næste sæson, mens Team DSM tager afsked med veteran, lyder det fra journalist.

Annonce

Luis Leon Sanchez har fundet et nyt hold fra den kommende sæson.

Det skriver Daniel Benson, der er chefredaktør hos Cyclingnews, på Twitter.

Ifølge Benson har den 37-årige spanier skrevet under på en toårig kontrakt med Bahrain Victorious.

Luis Leon Sanchez har kontraktudløb med Astana efter denne sæson. Siden 2015 har han kørt hos det kasakhiske storhold, men nu ser det ud til, at de to parter går hver til sit.

Den erfarne spanier har høstet en enkelt sejr i denne sæson. Det var tilbage i juli, da han vandt det spanske endagsløb Prueba Villafranca - Ordiziako - Klasika.

Bahrain Victorious har allerede sikret sig en ny rytter til næste sæson. Det drejer sig om 22-årige Filip Maciejuk fra Polen.

DSM vinker farvel til veteran
Det er ikke kun Astana, der siger farvel til en veteran.

Benson kan erfare, at Team DSM ikke forlænger kontrakten med Nicolas Roche. Den 37-årige irer har ligeledes kontraktudløb efter denne sæson, og det tyske storhold vil eftersigende ophøre samarbejdet.
 

Nicolas Roche har kørt hos Team DSM siden 2019, hvor han kom ind på holdet efter et ophold hos BMC.

I denne sæson har ireren kørt sig til to podieplaceringer. På sidste etape af det italienske etapeløb Tour of the Alps blev det til en andenplads bag østrigske Felix Grossschartner, og på 18. etape af årets Giro d'Italia lykkedes det ham at køre ind på tredjepladsen i målbyen Stradella.


Det står allerede klart, at Team DSM mister Jai Hindley til BORA-hansgrohe og Felix Gall til AG2R i næste sæson.

INFO
Bahrain Victorious
Nyheder Profil Ryttere Resultater
Luis León Sánchez
Nyheder Profil Resultater Statistik
Astana - Premier Tech
Nyheder Profil Ryttere Resultater
Team DSM
Nyheder
Rygter
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Video i artiklenOptakt: 1. etape af Giro di Sicilia

Landevej

Optakt: 1. etape af CRO Race

Landevej

Video i artiklenOptakt: CRO Race (Tour of Croatia)

Landevej

Video i artiklenOptakt: Giro di Sicilia

Landevej

Video i artiklenFølg åbningsetaperne i Kroatien og på Sicilien

Landevej

Video i artiklenAlaphilippe forudså van Aerts tilbagegang: Hør Brian Holms historie om franskmanden

Video

Hollænder indstiller karrieren på grund af helbredsproblemer

Landevej

Annonce

ANNONCE