John var ikke manden, der br\u00f8d sig om at g\u00e5 p\u00e5 kompromis. Han var en indpisker p\u00e5 h\u00f8jt niveau, og langt de fleste af hans ryttere oplevede at hade ham, men l\u00e6rte ogs\u00e5 at elske ham. Disciplin var et kodeord for ham.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
John Struve med en af sine elever, Søren Lilholt, dobbelt juniorverdensmester i 1983.
Den største triumf
En af hans første triumfer var EM-sølv i holdløb for juniores i 1974 med Gert Frank, Per Bausager, Olaf Petersen og Ole Redsted. Blandt Struves allerstørste triumfer var junior-verdensmesterskaberne på New Zealand i 1983: Søren Lilholt vandt guld i landevejsløbet og kvartetten Søren Lilholt, Rolf Sørensen, Alex Pedersen og Kim F. Olsen vandt guld i holdløbet.
En generation af danske landevejsryttere fik gennem et tiår lagt grundlaget for en karriere på højt niveau, blandt dem var foruden de allerede nævnte navne som Jesper Worre, Jørgen V. Pedersen, Bjarne Riis, Brian Holm, Jesper Skibby, Kim Eriksen, Per Pedersen og John Carlsen m.fl.
John havde absolut humor - at den ofte var af den grove, måtte man affinde sig med.
Også er vi også nogen, der stadig husker når han kørte service i ”jokeren” i de sjællandske landevejsløb.
Det sidste års tid var svær for John. Han havde fået cancer, havde fået foretaget en bypass og havde haft et fald, hvor han brækkede hoften.
En stor tak til ham for en engageret indsats for dansk cykelsport!
Grundet på tidernes ugunst bliver der ikke nogen bisættelse.