Hollandske Fabio Jakobsen er godt tilfreds med år 2019, hvor han føler, at han er blevet holdets hovedsprinter i afgørende løb.
Annonce
Mens Elia Viviani dominerede sprinterscenen i år, blev der også plads til endnu en sprinter hos Deceuninck-Quickstep. Der er tale om den unge hollænder Fabio Jakobsen, som endnu engang viste sig at være et habilt kort at spille i den slags spurter, hvor det går virkelig stærkt på flad vej.
Selv er hollænderen ganske godt tilfreds med sin sæson, som har givet ham selvtillid frem mod næste sæson. Her skal han godt nok dele rollen som sprinter med Sam Bennett, men det ændrer ikke på, at han er klar på at forsøge at sejre endnu engang.
”Jeg havde et virkelig godt 2019, næsten perfekt. Det var virkelig rart at være i en position, hvor jeg gik til hvert løb som hovedsprinter, og hvor holdet stolede på mig. De satte mig altid i en position, hvor jeg kunne kæmpe for sejren, hvilket kommer med et stort ansvar,” siger Fabio Jakobsen til holdets hjemmeside.
Noget af det, der for alvor gav ham hård på brystet var, da han fik sin Grand Tour-debut i Vuelta a España. Det blev til to etapesejre, hvilket var langt over, hvad han havde forventet så tidligt i karrieren.
”Da jeg kom til min første Grand Tour i Vueltaen, vidste jeg, at jeg var holdets sprinter, og der var måske kun tre eller fire sprinterdage, så jeg ville virkelig gerne vise dem, at jeg kunne tage en sejr,” siger Jakobsen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce