Bardiani-rytteren Paulo Simion styrtede voldsomt på en træningstur i Treviso søndag. Italieneren blev efterfølgende fløjet på hospitalet med helikopter. Den 26-årige har pådraget sig blodansamlinger i hovedet, men ingen seriøse skader. Det oplyste rytterens hold i går.
Annonce
Den italienske rytter Paolo Simion har søndag været ude for en alvorlig træningsulykke. Det meddeler italienerens hold, Bardiani CSF, på dets hjemmeside. Efter ulykken blev den 26-årige rytter fløjet med helikopter til et hospital, hvor det blev konstateret, at Simion havde pådraget sig blodansamlinger i hovedet, men ingen brud.
Ulykken skete søndag kort efter middagstid nær en rundkørsel i det centrale Treviso. Ifølge Bardiani CSF er ulykkens omstændigheder stadig under nærmere inspektion, men vidner skulle have set Simion ramme en kantsten og herefter styrte i forsøget på at undgå en kollision med en bil.
Italieneren mistede kortvarigt bevidstheden, inden en ambulance kom og tilså ham. Herefter blev rytteren fløjet til byens hospital, hvor han efter diverse scanninger tilbragte natten til mandag. Scanningerne viste blodansamlinger i hovedet, men ingen seriøse skader.
På trods af at have et hul i hukommelsen på tre timer grundet ulykken, skulle Simion allerede have talt med medlemmer af sit holds stab, og holdets læge bekræfter, at rytteren er ”en smule chokeret, men stille”.
Den hurtige italiener har i år vundet en etape i Tour of Croatia, samt taget top ti-placeringer på etaper i både Giro d´Italia og Tour of Britain.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce