Efter 20 kilometer kom dagens morgenudbrud afsted, og heri sad Jonas Aaen sammen med Michael Piccot (Biesse Carrera), Giulio Masotto (Team Colpack), Andrea Ferrari (Iseo Serrature Rime Carnovali), Evgeny Kobernyak (Gazprom Rusvelo), Federico Burchio (D\u2019Amicco UM Tools) og Emanuele Amadio (Ct Friuli).<\/p>","
Udbruddet fik hurtigt et stort forspring, der n\u00e5ede helt op p\u00e5 otte minutter, men det faldt ogs\u00e5 hurtigt igen, og med 55 kilometer til stregen var det slut for eventyrerne.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Feltet tog nu hul på første omgang på den afsluttende rundstrækning, og her kørte Simone Velasco, Alexander Cataford (Israel Cycling Academy), Andrea Toniatti (Team Colpack) og Jacopo Mosca (D’Amicco UM Tools) væk med det samme. Kort efter sagde Velasco så farvel og forvandlede kvartetten til en trio og en enlig mand i front.
Velasco udnyttede nedkørslerne til at udvide sit forspring, og havde på et tidspunkt mere end et minut til feltet, hvilket fik Giulio Ciccone og Mateo Montaguti (Androni Giacattoli-Sidermec) til at reagere.
Duoen lukkede hullet til trioen på mellemhånd, og satte dernæst efter Velasco i front sammen med Mosca og Cataford. Dette fik hullet til Velasco til at skrumpe voldsomt, og Neri Sottoli-rytterens forspring nåede ned under 20 sekunder.
Herefter begyndte forspringet dog igen at vokse, og mens feltet hentede alle forfølgerne bortset fra Ciccone, var Velasco igen et halvt minut foran alle andre. Riwal Readynez var på dette tidspunkt ingen steder at se.
På trods af AG2Rs og Ciccones bedste forsøg på den sidste stigning, lykkedes det aldrig nogen at komme op til Velasco, der, med tårer i øjnene, kunne tage en fantastisk sejr.