Mens de \u00f8vrige udbrydere blev hentet, hamrede spanieren afsted, men ikke meget tydede p\u00e5, at han ville holde til m\u00e5l.<\/p>","
Med 40 kilometer igen var forspringet nemlig nede p\u00e5 40 sekunder, og derfor pr\u00f8vede Franklin Chacon (Gios Kiwi) at k\u00f8re alene op.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Positionskampen i feltet var hård, og særligt Movistar var på dette tidspunkt aktive i front.
På den sjette af i alt syv passager af målbakken splittedes feltet i atomer, og omkring ti ryttere passerede den udslukkede Lazkano umiddelbart før målstregen.
Flere små angreb fulgte, mens feltet langsomt voksede på den efterfølgende nedkørsel.
Mikel Landa (Bahrain-McLaren), Jasper Stuyven (Trek-Segafredo), Gotzon Martín (Euskaltel) og Juan José Lobato (Euskaltel) var blandt de mange ryttere til at prøve, men det urolige felt lod ikke nogen udbrud køre afgørende væk.
Landa-styrt og angreb på mur
I stedet skete udskilningen bagfra, da et stort styrt involverende blandt andre Landa satte adskillige ryttere ud af spillet om sejren med lige over 20 kilometer igen.
Oppe i front var Alessandro Fedeli (Nippo Delko) kørt væk, men Bahrain-McLaren kørte trods Landas fravær italieneren ind.
Dette satte scenen for klatrerne på løbets sværeste stigning Pike Bidea (2,2 km á 9,3 %) med 17 kilometer igen.
Her angreb Biniam Ghirmay (Nippo Delko), og han fik selskab af Bahrain-duoen Pello Bilbao og Damiano Caruso samt Gonzalo Serrano (Caja Rural) og Juan Pedro Lopez (Trek-Segafredo).
På nedkørslen fik Nelson Oliveira (Movistar) kontakt, og dermed var seks ryttere samlet i front.
Det varede dog ikke længe, før gruppen blev reduceret på yderst uheldig vis.
Oliveira fejlvurderede en kurve, hvilket tvang Ghirmay, Serrano og Lopez til at bremse hårdt bag portugiseren med det resultat, at de alle tre røg i jorden, mens Movistar-rytteren klarede skærene.
Således var frontgruppen halveret til tre ryttere - Bilbao, Caruso og Oliveira, og trioen blev jagtet af et forfølgerfelt 15 sekunder bagude.
Caruso kører alene
De to Bahrain-ryttere var i overtal mod den enlige Oliveira, og det tog da heller ikke længe, før Caruso angreb.
Oliveira virkede ikke til at have et modsvar, og eftersom Bilbao i sagens natur ikke havde interesse i at jagte, kørte italieneren væk med otte kilometer til mål.
NTT og Caja Rural stod for føringsarbejdet i forfølgergruppen, som kort efter Carusos forcering fangede Oliveira og Bilbao.
Herfra fulgte et forfølgelsesløb mellem Caruso og den omkring 20 mands store forfølgergruppe frem mod målbakken i Getxo. Italieneren havde 22 sekunders forspring, men under kilometerporten var dette reduceret til bare ni.
Caruso havde imidlertid kræfter i behold, og konkurrenterne fangede derfor aldrig den 32-årige Bahrain-rytter, som kunne fejre sin blot anden sejr i karrieren.
I kampen om andenpladsen var Giacomo Nizzolo (NTT) klart bedst, men han kunne akkurat ikke nå op til sin sejrende landsmand.