Det ambitiøse israelske cykelhold offentliggjorde i dag, at man har skrevet kontrakt med franske Rudy Barbier, der de sidste to sæsoner har kørt for AG2R La Mondiale.
Annonce
Det har længe været tydeligt, at Israel Cycling Academy-holdet har store ambitioner for fremtiden. I år fik holdet Grand-Tour-debut, da de stillede til start i Giro d’Italia - ovenikøbet på hjemmebane, og ambitionerne er bestemt ikke blevet mindre siden da. Derfor har holdet og dets canadiske ejer Sylvan Adams da også indset, at truppen godt kunne trænge til en oprustning forud for den kommende sæson, og hurtige Barbier er altså blevet hentet som led i den plan.
Barbier er den anden tidligere World-Tour-rytter, holdet har hentet frem mod 2019, da man også sikrede sig den stærke østriger Mathias Brändle tidligere på måneden.
”Målene på mit nye hold har været meget tydelige for mig, og det har derfor været meget glædeligt at blive tildelt denne mulighed. Dette vil give mig en masse motivation i de kommende måder”, udtaler Barbier til holdets hjemmeside.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce