Eli Iserbyt (Pauwels Sauzen - Bingoal) vandt søndagens World Cup-afdeling i Overijse.
Annonce
Eli Iserbyt kom tilbage på sejrssporet i søndagens World Cup-afdeling i Overijse, efter han måtte nøjes med tredjepladsen i Zonhoven i sidste weekend.
Den 24-årige belgier hos Pauwels Sauzen - Bingoal løb med sejren med ni sekunder ned til holdkammerat Michael Vanthourenhout og 26 sekunder ned til Toon Aerts (Baloise Trek Lions).
Med sejren er Eli Iserbyt er nu oppe på 175 point i sæsonens World Cup og udbygger dermed sin føring i den samlede stilling.
Michael Vanthourenhout indtager en samlet andenplads med 130 point, mens Toon Aerts ligger på tredjepladsen med 129 point.
Der resterer 11 World Cup-afdelinger i denne sæson. Næste afdeling er i Tabor i Tjekkiet den 14. november.
Løbsreferat
Fra løbets start var det Daan Soete (CX Team Deschacht), som fik et forspring til de øvrige konkurrenter.
Men trods den gode start blev Soete hentet af Quinten Hermans, Eli Iserbyt og Michael Vanthourenhout ud på anden omgang.
Kort efter styrtede Hermans og mistede kontakten til Iserbyt og Vanthourenhout, der fortsatte ufortrødent i fronten.
Halvvejs gennem løbet lykkedes det Toon Aerts at komme op til Iserbyt og Vanthourenhout, og senere kom Laurens Sweeck også til fronten for en kort stund.
Sweeck måtte dog strække gevær, da Aerts af flere omgange forsøgte med et angreb. Trek-rytteren kunne dog ikke vriste sig fri af Iserbyt og Vanthourenhout.
På sidste omgang var det i stedet Iserbyt, der kørte væk fra sine kolleger i front. Dermed kunne den 24-årige europamester tage sejren i Overijse.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce