Internationale stjerner slog danskerne - Gudnitz ny mand i spidsen
03. juni 2020 07:05Foto: Dorte Adelfred
af Christian Frese

I en stjerneparade af både danske og internationale Zwift-profiler blev det Stefan Kirchmair, som tog sejren ved 5. afdeling af Uno-X Cup. På opløbsstrækningen kendt for Peter Sagans første VM-titel var østrigeren hurtigst foran Brett Boniface og Christopher McGlinchey. Anders Foldager blev bedste dansker som nummer fire, mens Mads Rahbek og Joshua Gudnitz blev henholdsvis nummer syv og otte. Samlet overtager Gudnitz føringen fra Nicklas Amdi Pedersen, der valgte ikke at køre løbet. Uno-X Cup fortsætter på tirsdag den 9. juni med 6. afdeling.


Se afgørelsen i ovenstående video

I et løb med verdens fire bedst rangerede Zwift-ryttere til start blev det østrigske Stefan Kirchmair, der trak det længste strå, da A-feltet tirsdag aften kørte 5. afdeling af Uno-X Cup powered by DCU og Feltet.dk.

 

Verdensfireren overspurtede canadiske Brett Boniface og irske Christopher McGlinchey, mens Anders Foldager blev bedste dansker som nummer fire.

 

Afgørelsen faldt, efter at tre ture op ad bakkerne Libby Hill, 23rd Street og Governor Street havde splittet feltet til atomer i et endnu et hårdt kørt løb.

 

Sidste uges vinder Joshua Gudnitz måtte denne gang nøjes med en ottendeplads, men eftersom Nicklas Amdi Pedersen valgte at stå afdelingen over, overtager den danske U19-mester den samlede føring fra sin holdkammerat.

 

Gudnitz fører med 24 point til Amdi, mens Foldager med fjerdepladsen rykker forbi Gustav Heby Pedersen i kampen klassementets tredjeplads.

 

I holdkonkurrencen har Team PO Auto fortsat en stor føring til konkurrenterne. TeamPTz Pro eRacing er ny toer foran Team SwedishZwifters og Fusion Development.

 

Det er hvert holds og rytters seks bedste resultater, som i sidste ende vil tælle til den samlede stilling. Uno-X Cup består af i alt otte løb.

 

Uno-X Cup fortsætter på tirsdag den 9. juni med 6. afdeling (tilmeld dig løbet her), og vi livestreamer igen fra klokken 20.00 med løbsstart et kvarter senere.

 

Etapereferat

Trods den varme danske sommerdag var 123 A-ryttere klar på en ny omgang e-løb, da 5. afdeling af Uno-X Cup skulle afgøres over tre kuperede omgange på ”Cobbled Climbs” i Richmond.

 

I alt bød ruten på lige godt 28 kilometers ræs og 353 højdemeter. Hver omgang inkluderede de tre bakker Libby Hill (600 m á 6,4 %), 23rd Street (225 m á 11 %) og Governor Street (1,2 km á 3,7 %) med målstregen placeret på toppen af sidstnævnte.

 

Rundstrækningens indledende fem kilometer var imidlertid flade, og det betød, at næsten samtlige startende ryttere fortsat var en del af feltet, da det var tid til første passage af Libby Hill.

 

Her blev der rykket fra bunden, og Benjamin Hertz (PO Auto) var første mand til at lave et decideret angreb. På toppen ventede nemlig point til de fem første over KOM-banneret.

 

Hertz´ acceleration var stærk, men på de allersidste meter måtte danskeren se sig overspurtet af verdens nummer to, Brett Boniface (Dropouts). Britiske Matthew Ellis (Saint Piran) blev treer.

 

Stigningen havde som forventet strakt feltet helt ud, og med brostensmuren 23rd Street placeret blot én kilometer efter toppen på Libby Hill, var tiden knap til at få lukket huller for rytterne under pres.

 

På 23rd Street blev wattene løftet til tæt på 10 watt pr. kilo, men det var intet problem for Joshua Gudnitz (PO Auto). Den 18-årige dansker spurtede væk fra gruppen og snuppede de fem indlagte point på toppen.

 

Boniface blev toer foran danskerne Bjørn Andreassen (Forza Racing) og Sebastian Ryttersgaard (Fusion Development) i et felt, der nu var nede på 47 ryttere.

 

Blandt de distancerede var nummer fem, syv og otte i klassementet, henholdsvis Christian Moxon (BRT), Kjetil Farup (Vikings) og Martin Mortensen (DBR). Senere skulle også Zwiftpower-ranglistens nummer ét, amerikanske Brian Hodges, blive sat.

 

På Governor Street satte verdens førende Zwiftere sig så igennem. Verdensfireren Stefan Kirchmair (Kirchmair e-Cycling) kørte solo, og kun Boniface og verdens nummer tre Christopher McGlinchey (Vitus Pro Cycling) var i nærheden af at kunne følge østrigeren.

 

Bonifce og McGlinchey fik efter målstregen selskab af Frederik Muff (PO Auto), Gavin Dempster (Saris) og Cormac McGeough (Gerard Cycles), men femmandsgruppen blev kort efter indhentet af det stærkt reducerede hovedfelt.


Anden omgang

Status var således, at Kirchmair førte med omkring 25 sekunder til et felt på godt 40 mand på anden omgang. Det forspring blev dog støt reduceret, og da rytterne nåede bunden af Libby Hill for anden gang, var østrigeren hentet.

 

Dette udnyttede Anders Foldager (PTzPro eRacing) til at køre kontra midtvejs på bakken, og den unge dansker fløj væk fra gruppen.

 

Foldager tog da også de fem point på toppen foran Gudnitz, McGlinchey og britiske Zac Herrod (Team X).

 

Frontgruppen var nu nede på 30 ryttere, og disse hamrede op ad 23rd Street. Trods netop at have investeret kræfter i pointene på Libby Hill trak Foldager og Gudnitz igen fra konkurrenterne nær toppen.

 

De danske talenter spurtede side om side, og i en spændende duel var det til sidst Gudnitz, der pressede sig foran.

 

Endnu en ung dansk rytter i form af Gustav Heby Pedersen (Fusion Development) fik tre point som nummer tre, mens den danske mester Aleksej Calmann (Fusion ECT) stak næsen frem som femmer i spurten.

 

På næstsidste gang op ad målbakken Governor Street lagde de udenlandske profiler Boniface, McGlinchey og McGeough pres på, og det splittede 30-mandsgruppen i to.

 

Blandt danskerne var Muff, Foldager, Marcus Sander Hansen og Emil Toudal (begge PO Auto) med i front, mens Christian Gorm, Mads Rahbek (begge PO Auto), Gudnitz og Calmann var fanget i anden gruppe.


Finaleomgangen

Det lykkedes dog for forfølgergruppen at få kontakt efter en kortere jagt. Derfor var 26 mand samlet i front forud for sidste omgang, hvor afgørelsen forventeligt ville falde på bakkerne.

 

Så længe ville Ryttersgaard dog ikke vente. Danskeren angreb i hvert fald på det flade stykke frem mod Libby Hill og slog på imponerende vis et lille hul solo.

 

Ikke desto mindre kunne Ryttersgaard intet stille op, da rivalerne kom bragende op ad bakken. Danskeren blev hentet, og i stedet slog Boniface og McGlinchey kontra.

 

Ireren var først over toppen, mens Toudal og den tidligere kontinentalrytter Ali Slater (Clancy Briggs) ledte forfølgerne over, blot tre sekunder senere.

 

Boniface og McGlinchey havde fortsat et snævert forspring, da de kørte ind på 23rd Street med kun tre kilometer til mål. Det forspring blev imidlertid hurtigt spist på bakken, hvilket Slater udnyttede til at snuppe fem point på toppen.

 

Alle 26 ryttere overlevede 23rd Street, og disse ryttere skulle således afgøre sagerne på Governor Street.

 

På målbakken angreb Herrod med omkring 750 meter til mål, og briten slog et godt hul. Det så lovende ud for Team X-rytteren, som med 300 meter igen holdt tre sekunders forspring til en forfølgergruppe ledt af Boniface, Daniel Ricardo (PTz) og Heby Pedersen.

 

Herrod kørte hele 500 watt, men det blev en stakket frist for briten. Boniface og Kirchmair kom nemlig flyvende bagfra, og med kun 100 meter igen passerede de Herrod.

 

Det blev en tæt duel, men til allersidst viste Kirchmair sig hurtigst og sejrede med godt en cykellængde til Boniface.

 

Ifølge Strava var løbets første omgang den hurtigste nogensinde kørt på Cobbled Climbs. I alt har mere end 128.000 ryttere kørt rundstrækningen.


 

Bemærk, at referatet ikke har taget hensyn til den spanske rytter Javi Calvo, som grundet tydeligt fejlkalibreret udstyr heller ikke fremgår af resultaterne.

 

Samtlige resultater fra 5. afdeling af Uno-X Cup kan læses her.

De respektive klassementer i Uno-X Cup finder du lige her.

Resultat af 5. afdeling af Uno-X Cup (A-klassen)

1. Stefan Kirchmair 35.14
2. Brett Boniface st.
3. Christopher McGlinchey 
4. Anders Foldager  
5. Zac Herrod  
6. Matthew Ellis  
7. Mads Rahbek  
8. Joshua Gudnitz  
9. Daniel Ricardo  
10. Ali Slater   


Samlet stilling

1. Joshua Gudnitz 181 p
2. Nicklas Pedersen 157
3. Anders Foldager 130
4. Gustav Heby Pedersen125
5. Benjamin Hertz 89
6. Christian Moxon 85
7. Kjetil Farup 79
7. Marcus Sander Hansen79
9. Ali Slater  73
10. Matthew Ellis 70


Holdkonkurrencen

1. Team PO Auto 473 p
2. TeamPTz Pro eRacing 260
3. Team Swedish Zwifters254
4. Fusion Development 196
5. Fusion ECT 147
6. Bolt Race Team 92
7. DanishBikeRiders 86
8. Vikings  84
9. Clancy Briggs 83
10. Uno-X Norwegian Development Team64

 

Uno-X Cup er lavet i samarbejde med Feltet.dk og Danmarks Cykle Union samt sponsorerne EliteZakoboFusionSIS, TissotAmaton, Garmin og P. O. Auto.

INFO
E-cykling
Nyheder
DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

ASO har udtaget holdene til La Course

Trods coronaproblemer beroliger rumænsk arrangør om afvikling

Fabian Cancellara tilbage som træner

Bob Jungels eftertragtet hos flere hold

'Hellerup' optimistisk efter bornholmsk åbningsløb

KOM FORREST I FELTET - FÅ NYHEDERNE FØRST

SØNDAG

Kruijswijk: Jumbo-Visma-kaptajner skal være friske i tredje uge

Froome-skifte kræver ændringer på Israel Start-Up Nation

Dårligt internet sender Astana til tælling

Dumoulin afviser hollandsk mesterskab i Schweiz

Valgren tæt på etapesejr i virtuelt Tour de France

Tacey snupper anden Tour-sejr efter perfekt Drops-dag

UAE: Aru er vores Tour-kaptajn - ikke Pogacar

Video i artiklenOvett tager fjerde etape i det virtuelle Tour de France!

ISN-rigmand: At jagte Froome var opportunistisk

Hayman: Froomes skifte kan ændre dynamikken i Touren

Israel Start-Up forlænger med hjælperytter

Analyse: Den uundgåelige skilsmisse

Vingegaard får spansk Grand Tour-debut

Kuss forbereder sig på Tour-debut

LØRDAG

Tom Boonen roser Froomes skifte

Video i artiklenHar du en fysisk cykelbutik? Så lad os hjælpe dig gratis!

Officielt: Evenepoel skal køre sit første monument

Canadier snyder WorldTour-rytterne ved virtuelt Tour de France

Tysker vinder 3. etape af virtuelt Tour de France

Pogačar drømmer om podiet i Tour de France

INEOS-sportsdirektør: Froomes afgang uden betydning

Ben King: Mærkeligt ikke at have mødt Bjarne Riis endnu

Contador sætter ny vanvittig rekord i bjergene

FREDAG

Eksklusivt interviewAndreasen: Dejligt at vende tilbage til løb igen

Eksklusivt interviewGlad Gudnitz: Der var rigtig stærke drenge med i dag

Eksklusivt interviewHindsgaul efter styrt: Ambitionen var podiet

Eksklusivt interviewCharmig: Det er svært ikke at være tilfreds

Eksklusivt interviewHulgaard efter sejr: Har eksperimenteret med diætplan

Hulgaard render med sejren i 'Danmarks Vildeste Enkeltstart'

Prudhomme: Froome-skifte giver ekstra element til Touren

Nordmand vender tilbage til ColoQuick med øjeblikkelig virkning

Officielt: La Course flyttet til Nice

Eksklusivt interviewVerdens bedste Zwift-hold er dansk: Det er fantastisk

Tidligere Sky-sportsdirektør: Froome er en dræber

Medier: Klassikerprofil afviser Israel og forlænger

Cykelrejser: Hvor går turen til i 2020?

UAE-manager: Vi vil være verdens bedste hold

'Danmarks Vildeste Enkeltstart' samler stærk startliste

Video i artiklenGuide til cykeludstyr -Få 20% rabat på Feltet.dks webshop

TORSDAG

Medie: Van Aert kører Strade og Tour de France - misser VM

Tidligere verdensmester smadrer kvindernes Everesting-rekord

Stortalent skal debutere på Quick-Step: Forventer ikke noget af ham

Eksklusivt interviewRealistisk Eg har ambitionerne på plads

Vind et par fede cykelsko - værdi 1.599 kroner

Holdkammerat ser store fremskridt hos Dumoulin

Evenepoel vil forsvare EM-guld - dropper linjeløbet

Froome: Vi kan opnå store ting sammen

Brailsford: Vi kan ikke garantere Froome kaptajn-rollen

Officielt: Froome forlader INEOS - Skifter til Israel

Pogacar til Flandern - Kometens løbsprogram offentliggjort

ONSDAG

Martinez: Stor chance for Colombia vinder Touren igen

Verdens største gravel-løb aflyst

Vandenbergh vil køre et år mere

Video i artiklenJulien Bernard vinder hæsblæsende anden etape i virtuel Tour de France

Video i artiklenRyan Gibbons vandt første etape af den virtuelle udgave af Tour de France

Colombia har holdet klar til ungdommens Tour de France

DCU offentliggør nyt om PostNord Danmark Rundt

TIRSDAG

Tidligere Tour de France-toer fyret af UCI

Østrigsk veteran forlænger med Israel Start-Up Nation

Overblik: Disse topryttere står uden kontrakt efter 2020

Milano-Torino vender tilbage til historiske rødder

Vingegaard skal fortsat udvikle sig

Deceuninck-rytter fanget i USA: Nægtet adgang til fly

Overblik: Disse danske WorldTour-ryttere står uden kontrakt efter 2020

Eksklusivt interviewHonoré efter ny kontrakt: Kunne ikke se mig selv andetsteds

Medie: Carapaz kan vende tilbage til Europa

Leth brød regler for at lave berømt dokumentar

Cykelkomet kan genstarte sin sæson i Rumænien

Video i artiklenTre filmanbefalinger fra Radio Tour: Klatretyven? Eller Klatretøsen?

Formand taler imod en fredning af Aarhus Cyklebane

Jumbo-Visma sikrer sig ubegrænset sponsorkontrakt

'Danmarks Vildeste Enkeltstart' kan følges live

SENESTE

Vanmarcke: Dødsfald sætter alt i perspektiv

Bjergløb får stjerneopgør på Mont Ventoux

Forhandlinger på plads: EM i 2020 sendes til Plouay