Alpecin-Deceuninck tager hverken Mathieu van der Poel eller Jasper Philipsen med til Vuelta a España. Til gengæld er der blevet plads til en australsk profil.
Annonce
Kaden Groves bliver profilen hos Alpecin-Deceuninck, når Vuelta a España skydes i gang i Portugal på lørdag.
Den australske sprinter overtager kaptajnrollen fra Jasper Philipsen og Mathieu van der Poel på det belgiske mandskab, der igen i år har haft en fremragende sæson. Kaden Groves har dog endnu ikke nået samme højder som i fjor, hvor han tog tre etaper i netop Vueltaen, som også blev krydret med en sejr i pointkonkurrencen.
Verdensmesteren Van der Poel har ellers tidligere luftet overvejelser om at gøre debut i Vueltaen, men det bliver altså ikke i år. I stedet består holdet, udover Groves, af Maurice Ballerstedt, Quinten Hermans, Juri Hollmann, Xandro Meurisse, Edward Planckaert, Oscar Riesebeek og Luca Vergallito.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce