Matias Skjelmose var den danske mand i fokus både under og efter årets VM-linjeløb.

Men når Anders Lund to måneder senere ser tilbage på de 267 kilometer omkring Wollongong, er det ikke rytteren, der nær havde sikret Danmark en medalje, som han først fremhæver.

For mens kameraerne var beskæftigede med Remco Evenepoels seneste soloshow og Skjelmose-gruppens taktiske kamp om sølvet, blandede en anden dansker sig længere tilbage, i hvad alle troede var kampen om en fuldstændig sekundær placering.

Læs også

Pogacar fremhæver Skjelmose med glimt i øjet

”Jeg husker en meget, meget disciplineret, koncentreret, flot indsats af hele holdet. Så er der selvfølgelig en helt suveræn indsats af Mikkel Honoré, som får et reelt gennembrud ved at være blandt de tre bedste,” siger landstræneren til Feltet.dk.

Som Honoré selv også tidligere har gjort det, nævner Lund danskerens kommende holdkammerat Alberto Bettiol samt Wout Van Aert som de eneste to, der kunne følge den 25-årige fra feltet. Resten, herunder en vis Tadej Pogacar, kunne ikke.

”De tre kører væk, og det er normalt medaljerne,” udtaler Lund og genoptager sin ros af Honoré.

”Der har vi en ny contender blandt de aller, allerbedste. Det bliver selvfølgelig lidt en parentes resultatmæssigt, og man ser det ikke på TV, men det var en helt fremragende præstation. Det er det, der gør, at man kan blive verdensmester. Det var meget lovende.”

Ser "ubegribeligt åndssvagt" ud

Honoré endte på 15. pladsen, fem pladser bag Skjelmose, der spurtede sig ind som bedste mand fra den gruppe, som indtil 400 meter fra stregen så ud til at køre om sølvet.

Forud for den nærmest ikoniske slowmotion-kørsel, som næppe behøver mere introduktion, var gået godt 70 kilometer i udbrud, efter franskmændene havde revet en større gruppe fri på Mount Pleasant.

”Det taktiske oplæg var, at han (Skjelmose, red.) skulle med, når Remco kørte. Vi havde sågar forudset, hvilken omgang det var, så han blev kørt frem på det rigtige tidspunkt. Der var meget, der lykkedes,” fortæller Lund og giver sit blik på den radioløse finale.

”Han får så en tid, da de sidder på den sidste kilometer. Halvandet minut. Den forholder de sig til i gruppen og kører meget, meget langsomt. Det ser jo helt ubegribeligt åndssvagt ud. Det har afstedkommet voldsomme frustrationer hjemme bag skærmene. Jeg var også fuldstændig paf, da jeg hørte, hvem der havde vundet medaljerne. For vi sidder uden TV til sidst.”

Læs også: Om U23-landsholdets store udfordring

Læs også

Van der Poel tvivler ikke, men foretog sen ændring efter skuffelse

Taktikken

I stedet for Skjelmose blev det Christophe Laporte, der snuppede sølvet, mens Michael Matthews tog bronzen. Et resultat, som meget vel kunne have været anderledes, hvis Skjelmose, modsat flere andre, ikke var isoleret i den første gruppe.

Hvorfor får vi ikke en mand mere med, da Skjelmose-gruppen kører?

”Vi havde to til pre-finalen, og det var (Alexander) Kamp og Skjelmose. Så havde vi udover det en enhed med (Magnus) Cort og (Michael) Mørkøv, som helt definitivt skulle spare sig og vente til, hvis det blev en spurt. Den konstellation fortryder jeg ikke.”

”Så var der (Mikkel) Bjerg, som passede på (Jakob) Fuglsang og Skjelmose. Fuglsang skulle vente til allersidst, men havde ikke benene på dagen, hverken til den ene eller anden gruppe faktisk. Kamp manglede også det sidste for at komme med i Skjelmose-gruppen.”

”Honoré skulle vente til det sidste ryk, og det fortryder jeg ikke. Det er trods alt der, at afgørelsen sker ni ud af 10 gange.”

”Grunden til, at Skjelmose var den, der skulle køre tidligt, var, fordi han ikke har kørt den type af løb før. At sidde at vente, vente og vente så langt inde i løbet kræver en erfaring og ro i maven. Så er det lettere at komme ud at køre sit cykelløb. Det var også noget, han blev motiveret af.”

”Selv med kritiske briller på den taktik synes jeg faktisk, at vi gjorde det rigtigt.”

Ja, for selvom det sort på hvidt blev det dårligste danske herre-eliteløb siden 2017, er det med stolthed, at Lund ser tilbage på VM 2022, hvor det for en god ordens skyld skal nævnes, at landsholdet var ramt af flere betydelige afbud.

”Vi var ikke medaljefavoritter, men vi kom utrolig tæt på. Der var meget lidt, der skulle til, før det havde været en bragende succes - og ikke den fiasko, som det blev udtalt til at være bagefter. Det synes jeg faktisk ville være for hårdt at sige, for jeg synes, at de kørte godt,” slutter Lund.

Landsholdets øvrige mesterskab i 2022, EM, endte med en 10. plads til Mads Pedersen, da Fabio Jakobsen efter et begivenhedsfattigt løb vandt en massespurt i München.