Flandern Rundt-ruten gemmer ikke på de store overraskelser til årets udgave, hvor Koppenberg, Oude Kwaremont og Paterberg endnu engang skal køres af feltets ryttere.
Annonce
I starten af april vender en rigtig klassiker endnu engang tilbage til cykelfeltet. Løbet starter endnu engang i Antwerpen, hvor de skal ud på 267 kilometers eventyr igennem den belgiske region Flandern. Rytterne kommer igennem fem mindre landsbyer, hvor de på den anden side af Zottegem rammer de første brostensstykker.
Lippenhovestraat og Paddestraat bliver de første stykker, mens rytterne efter 110 kilometer for første gang rammer Oude Kwaremont. Den legendariske stigning bliver også kørt igen i finalen, det skriver Wielerflits.nl.
Rytterne skal over Kwaremont hele tre gange, mens Paterberg bliver kørt to gange. Ladeuze-stigningen bliver erstattet af Eikenberg i år. Rytterne slutter med at skulle køre over målstregen i Oudenaarde.
Kvindernes Flandern Rundt skal køres samme dag. Kvinderne skal i år ud på 159 kilometer, hvor der er ti stigninger og fire brostensstykker undervejs. Muur van Geraardsbergen, Oude Kwaremont og Paterberg bliver ligeledes kørt.
Sidste år blev Flandern Rundt vundet af henholdsvis Alberto Bettiol og Marta Bastianelli. Førstnævnte kommer til at kæmpe for at forsvare sin overraskende titel i år, mens Bastianelli må regnes blandt favoritter, hvis hun stiller op hos kvinderne.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce