Richard Carapaz skal ind i Colombia for at flyve til Europa og køre cykelløb, men det er lidt af en udfordring for INEOS-rytteren.
Annonce
Coronapandemien har vanskeliggjort Richard Carapaz' rejse til Europa, og ecuadorianeren er klar at cykle næsten 1000 kilometer få at nå et fly i Colombia.
Det fortæller INEOS-stjernen i et interview med den peruvianske avis El Comercio.
Den colombianske regering har planlagt at flyve 200 sportsateleter fra hovedstaden Bogotá til Europa i midten af juli. Her har Carapaz fået tilladelse til at komme med, men der er dog udfordringer på vejen.
Ifølge El Comercio er INEOS-rytteren i færd med at få tilladelse til at krydse grænsen mellem Ecuador og Colombia. Flyaflysninger i Sydamerika gør, at han er villig til at cykle de næsten 1000 kilometer fra den ecuadorianske provins Carchi til Bogotá.
Team INEOS arbejder i øjeblikket på at stille en bil til rådighed for deres ecuadorianske rytter for at skåne ham den lange cykeltur.
Tirsdag offentliggjorde EU en liste på 15 ikke EU-lande, der må rejse ind i EU. Uruguay var det eneste sydamerikanske land på denne liste, hvorfor det er uvist, om rytterne fra de øvrige sydamerikanske lande kan rejse til Europa.
Carapaz har planlagt at genstarte sit løbsprogram ved det spanske etapeløb Vuelta a Burgos fra 28. juli til 1. august. Dernæst skal han køre Polen Rundt, Tirreno-Adriatico, VM og Giro d'Italia.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce