Det er efterhånden blevet en standardvending for kaptajnerne at takke deres holdkammerater for støtten, uanset hvordan det er gået på den netop overståede etape.

Mange af dem har da også god grund til det. Ligesom store kaptajnerne er en sjældenhed, er topklassehjælperne også, og de bedste af dem er særdeles skattede på deres hold.

Daryl Impey er en af de særdeles gode cykelryttere, som kunne få meget mere frihed på andre hold, men som har valgt at tilegne sin karriere til Mitchelton-Scott-mandskabet. Der får han mulighed for at køre sin egen chance på dage som i søndags, men det meste af tiden skal han yde værdifuld støtte til holdkammeraterne.

Læs også

Hjemvendt dansk talent: Fandt i hvert fald ud af, hvor jeg ikke skal køre

”Hjælperrollen er kommet til at kendetegne min karriere, lige siden jeg kom til holdet i 2012. Jeg har ikke været i stand til at vinde det ene løb efter det andet som Sagan eller Matthews, så jeg har i stedet sat en stor ære i at blive en, som holdet kan stole på. For jeg får meget ud af at hjælpe de andre. Det er én ting at være den, der skal sprinte de sidste 200 meter, men at hjælpe vedkommende frem til finalen er en helt anden genre,” forklarer Daryl Impey til Feltet.dk.

Han erkender dog også, at han fortsat nyder, når han får muligheden for at sætte sig selv i scene. Det har han blandt andet været dygtig nok til at gøre i de sidste to års udgaver af Tour Down Under, som han begge har vundet.

”Der er ingen tvivl om, at man altid er på udkig efter sine egne muligheder, og dem får jeg masser af i Tour Down Under og sådanne løb,” lyder det fra Impey.

Familie nummer to
Men hvordan kan det være, at Daryl Impey, som åbenlyst har så højt et niveau, at han kan vinde etaper i Tour de France og ugelange etapeløb på WorldTouren er gået med til at hae en rolle i de store Grand Tours, hvor han på tre uger måske kun får én eller to muligheder for at jagte et personligt resultat?

Af og til får Daryl Impey selv lov til at køre efter sejren. Det beviste han i søndags, at han også er ret god til, da han vandt 9. etape efter et langt udbrud. Foto: A.S.O. / Pauline Ballet

Det skyldes holdet. Mitchelton-Scott har længe haft meget fokus på det sociale aspekt på holdet. Det betyder blandt andet, at der er en enorm kontinuitet blandt rytterne og stabsmedlemmerne, som kun sjældent skiftes ud. Det skal bidrage til, at rytterne føler sig mere trygge og hjemmevante på det australske mandskab.

”Vi har kørt på landevejen sammen i mange år, og vi kender alle sammen hinanden virkelig godt. Det er ret unikt. Når det er hårdt at forlade familien, så hjælper det, at man kender folkene på holdet rigtig godt,” lyder det fra Impey.

Han værdsætter ligeledes den tilgang, som holdets ledere har til det at være cykelrytter. Især efter at 32-årige Impey han er kommet op i en alder, hvor familien kræver meget opmærksomhed.

”Holdet forstår, at der er et liv udenfor cykling. Jeg har en familie, som betyder meget for mig, og det accepterer de. De forstår, at der skal køres løb, og der skal trænes, men at der også skal være tid til at koble af og være far for mine børn derhjemme. Det er en hård profession, og vi er meget væk hjemmefra. Jeg er ikke ret meget i Sydafrika, så det er dejligt, når jeg kan tage derhjem og ikke behøver tage på træningslejr.”

Læs også

Optakt: 2. etape af Tour de Romandie

Hjemlandet trækker - men ikke nok
Derfor kunne Daryl Impey heller aldrig drømme om at forlade Mitchelton-Scott. Heller ikke selv om han som sydafrikansk mester er den suverænt mest profilerede rytter fra et land, som selv har et WorldTeam, nemlig Dimension Data.

Impey kørte for holdet i den første halvdel af 2011, da det gik under navnet MTN Qhubeka og endnu ikke var blevet professionelt. Han har gode minder fra tiden, men han ser ingen grund til at forlade et sted, hvor han har det som blommen i et æg.

”Det ville selvfølgelig være fantastisk at køre for et sydafrikansk hold med sydafrikanske sponsorer og være et stort ansigt udadtil, men tingene kører bare hos Mitchelton-Scott, og jeg er meget glad for at være, hvor jeg er. Jeg føler mig så godt tilpas, at jeg ikke rigtigt har tænkt på at tage væk.”

Derudover er der også den faktor, at Daryl Impey værdsætter sin rolle og det, at holdet åbenlyst stoler på ham og har tillid til, at han kan hjælpe dem i den rigtige retning.

”Det her er mit syvende Tour de France. Det er et tegn på stor tillid fra holdet, at jeg bliver ved med at snige mig med. Jeg kan meget godt lide, at jeg på et australsk hold er en lille minoritet og lidt særlig, haha. Jeg ville få mere frihed på Dimension Data, men også være under mere pres for at præstere.”

Og når man nu kun skal bruge én chance for at vinde i Tour de France, så er der da sådan set heller ikke nogen grund til at finde et hold, hvor man kan få flere.