
Fem van Empel gav endnu en gang prøver på sit enorme talent, da hun med en ny solosejr overtog føringen i X2O-løbsserien.
Annonce
I endnu en voldsom magtdemonstration cementerede Fem van Empel sin magt i det kvindelige cross-felt, da hun i dag vandt med mere end et minut i X2O-løbet i flamske Hamme.
Allerede fra start var det Lucinda Brand og Fem van Empel, der kørte forrest, men allerede i det første mudderstykke gjorde en fejl fra Van Empel, at Brand kunne skabe et lille hul til resten af feltet.
Det 20-årige supertalent formåede dog at fange Brand igen, og allerede efter første omgang var forspringet oppe på tre sekunder.
På anden omgang fortsatte Van Empel sin magtdemonstration, mens Shirin van Anrooij formåede at gøre forskellen bag hende. Samtidig knækkede Brand en smule efter sin føring på første omgang.
Van Anrooij var kortvarigt nede og ligge på tredje omgang, men det kostede dog ikke andenpladsen.
Løbet udviklede sig ret hurtigt til en fastsat hierarki, hvor europamesteren var alene i front med Van Anrooij et minut bagude, mens den tidligere verdensmester Ceylin Alvarado etablerede sig på tredjepladsen foran Brand, der sidste vinter ellers var så suveræn.
Dermed fik Fem van Empel styrket sin favoritværdighed endnu mere frem mod VM i næste weekend.
Udover sejren i dag har den suveræne Van Empel også overtaget føringen i X2O-løbsserien.
Annonce
Annonce
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce