EKSKLUSIVT INTERVIEW

Hvor sikker er Krons Tour-plads egentlig? Her er hans vurdering
26. januar 2023 20:30Foto: Sirotti
af Gustav Volstrup Sønderlund

I 2022 fik Andreas Kron en flot debut i verdens største cykelløb, og som en af holdets stjerner forventes han at levere resultater. Men hvor sikker er han på at køre Touren igen med en yderligere skærpet kamp om de otte pladser?

Annonce

”Jeg vil da sige, jeg kørte min første Tour sidste år, og jeg håber at komme til den igen.”

 

Sådan er Andreas Krons tanker om atter at køre verdens største cykelløb for Lotto Dstny.

 

I fjor fik den danske Lotto-stjerne en særdeles flot debut med en fjerdeplads i spurtopgøret på finalestigningen på 8. etape og blev kun overgået af Tadej Pogacar, Michael Matthews og Wout van Aert.

Mørkøv spurter om sejren: Se afslutningen på 1. etape af Vuelta a San Juan

SE MASSER AF CYKELSPORT PÅ

 

En uge senere var han igen i spil til en etapesejr på 14. etape, men en punktering på et kritisk tidspunkt gjorde, at han mistede kontakten til frontgruppen, hvori den senere vinder Matthews sad.

 

”Jeg føler, jeg havde en fin oplevelse sidste år,” er Krons egen analyse af Tour-debuten.

 

Efter Lottos holdpræsentation i sidste uge meldte Het Nieuwsblad ud, at danskeren igen i år skal forsøge at køre efter etapesejre, og at Tour-billetten dermed var i hus. Det har han imidlertid selv afvist over for Feltet.dk.

Annonce

 

Dog betyder det bestemt ikke, at Tour de France er ude af billedet for den 24-årige.

 

”Man kan sige, nogen af dem, jeg har kæmpet med, samme ryttertyper som Tim (Wellens, red.) og Phil (Gilbert, red.), de er væk nu, og det gør jo, at der forhåbentlig er større chance for, at jeg kommer med,” fortæller Kron opløftende og henviser til, at de to belgiere ikke længere er på holdet i 2023.

 

2022-Touren så både Wellens, Gilbert og Kron som en del af Lottos otte udvalgte, men året før blev både Wellens og Kron forbigået, idet det primære fokus som ofte før var på holdets sprinter Caleb Ewan.

 

Artiklen fortsætter under videoen.


Afslutningen på 8. etape af Touren, hvor Kron spurtede med om sejren.

 

’The Pocket Rocket’ er stadig stjernen på det belgiske mandskab, hvorfor sprintertoget kommer til at optage pladser på holdet, hvilket efterlader etapejægere som Kron til at kæmpe om de resterende pladser.

 

Og denne kamp kan meget vel være skærpet i denne sæson, eftersom ProTeamet har fravalgt at køre Giro d’Italia, hvilket blot gør efterspørgslen på en plads på Lottos Tour-hold større, som den lette puncheur også selv pointerer:

 

”Det kan godt være, der er lidt mere kamp om nogle af dem, der rigtig gerne kunne lide Giroen, de vil fokusere mere på Touren. Men Touren er det største, alle vil gerne til Touren,” vurderer danskeren, der dermed er klar over, at han ikke skal tage Tour-pladsen for givet.

 

Men det irriterer ikke Kron, at holdet ser bort fra Giroen, selvom det blot øger konkurrencen for at få én af de otte pladser i Frankrig til juli.

 

”En af årsagerne til at droppe de løb, vi har droppet, det er, at vi står mere frisk til de løb, hvor vi ved, vi kan præstere. Og der er Touren det ypperste og det vigtigste, så der vil altid være kamp lige meget hvad. Jeg tror ikke det ændrer så meget, hvad løb vi havde kørt og ikke kørt,” er hans analyse.

 

”Vi røg ud af WorldTouren blandt andet på, at der var flere hold, der valgte de løb fra, de ikke syntes passede dem. Nu skal vi tilbage på WorldTouren, så nu udnytter vi det system, UCI har, til at vælge noget fra, hvor vi mener, det ikke passer os perfekt og fokuserer mere på andre cykelløb,” fortsætter han.

Annonce

 

Hvis rytteren fra Albertslund ender med at køre sin anden Tour i denne sæson, vurderer han, at forudsætningerne bliver endnu bedre for at præstere godt.

 

Og det er der en særlig grund til.

 

”Nu går vi en anden vej i møde med Tour-forberedelserne med mere højdetræningslejr og bedre forberedelse, da vi jo har fået Gent Universitet ind over holdet. Og det gør, at vi forhåbentlig som hold kan stå endnu stærkere,” afslører han og tilføjer en anden pointe, der kan forbedre holdets Tour-chancer.

 

”Og nu har vi lært ved den her relegation-fight med alle endagsløbene og løbsprogram, at man skal gå lidt anderledes til værks, og det gør forhåbentlig, at vi kan komme endnu bedre til Touren, og jeg håber at være en del af det hold.”

 

Artiklen fortsætter under billedet.

Kron kommer i mål på 14. etape af Touren, hvor etapesejren glippede efter en uheldig punktering. Foto: Sirotti

Annonce

 

Finaler imod de bedste eller udbrudsjæger?

I første del af Feltet.dk’s interview med Kron afslørede danskeren en klar målsætning om, at han som minimum vil vinde cykelløb igen i 2023.

 

Det kan dog gøres på mange måder, og den 24-årige har forsøgt sig med lidt af hvert.

 

Forrige år, da han brød igennem på WorldTouren med en etapesejr i både Catalonien Rundt og Schweiz Rundt, blev begge triumfer hentet efter udbrud, hvor han spurtbesejrede henholdsvis Luis Leon Sanchez og Lennard Kämna i Catalonien og Rui Costa i Schweiz til sidst.

 

Denne tilgang blev justeret en anelse i 2022, blandt andet grundet Lottos kamp for point for at overleve på cykelsportens øverste hylde, hvor han i eksempelvis Schweiz Rundt kørte klassement og kvitterede med en samlet 16.-plads.

 

I Touren jagtede han dog etapesejre i udbrud, men modsat kom hans bedste resultat i hus efter at tage kampen op med de bedste i den absolutte finale på 8. etape.

Annonce

 

Så hvordan skal Kron gå til cykelløbene i 2023 for atter at få succes og komme til at vinde?

 

”Det tror jeg er noget af det, vi har lært; jeg er et sted, hvor jeg skal til at fokusere på at prøve at gå efter etaper. Så jeg skal holde mig lidt ude af klassementet og ikke skyde på to heste, så det er egentlig det, der er ændret,” tør den 24-årige godt røbe og vurderer dermed, at han skal vende lidt tilbage til 2021-opskriften.

 

Men han tilføjer dog et forbehold, som ikke helt udelukker at køre finaler fra feltet.

 

”Jeg vil jo stadig gerne prøve at køre finale imod de bedste, det er det, man lærer af, og så forhåbentlig en dag kan man vinde noget fra feltet, og det ville være megafedt,” siger Kron, der efter 2022 har fået mod på fortsat at give finalerne i feltet et skud.

 

”På en af mine bedste dage i Touren sidste år blev jeg firer imod de bedste. Når jeg kan det og forhåbentlig udvikler mig videre i den rigtige retning, så tror jeg godt, jeg kan det en gang imellem. Og det er på ingen måde hver dag, men processen bliver forhåbentlig bedre og bedre,” tilføjer han.

Annonce

 

Som nævnt gav Kron sig i kast med at køre klassement i et vaskeægte bjergetapeløb i form af Schweiz Rundt, hvilket også så meget lovende ud, indtil bjergene på 6. og 7. etape for alvor tog fat og sænkede klassementsdrømmene.

 

Han dumpede ned fra løbets andenplads og mistede ungdomstrøjen, men han lærte en vigtig lektie.

 

”Jeg lærte af at ligge til i Schweiz Rundt sidste år hele tiden, og så røg jeg ud af top-ti. Det kostede bare så meget, så jeg aldrig fik friheden til at gå i udbrud, og det var et hårdt cykelløb at skulle prøve at køre klassement,” fortæller Lotto-profilen, der dermed ikke vil satse på klassement i så bjergrige løb i denne sæson.

 

Generelt var 2022 også et år, hvor Kron lærte vigtige lektier.

 

”Man kan sige, personligt lærte jeg mere af sidste år, end jeg lærte af 2021. 2021 var et rigtig godt første år på øverste hylde. Sidste år var lidt mere op og ned,” runder han af.

Annonce

 

I et tidligere interview med Feltet.dk har Kron uddybet yderligere, hvad han særligt lærte af 2022. Det kan du læse mere om her.

DEL
DELTAG I DEBATTEN

SENESTE

Torsdag den 30. marts 2023

Video i artiklenPogacars chef fortæller unik historie
Video
Sagan udtaget til Flandern for sidste gang
Landevej
Eksklusivt interviewGiant søger ryttere til talentprogram
INTERVIEW Landevej
Tilskuer fik brud efter motorcykelstyrt: I bakspejlet var det et hit and run
Landevej
Lotto-profils comeback har lange udsigter
Landevej
Eksklusivt interviewDansker har fået tro på tingene efter succesfuld start på 2023
INTERVIEW Landevej
Her er Mads Pedersens hjælpere til Flandern Rundt
Landevej
Video i artiklenFlandern Rundt lige om hjørnet: Alt tegner til at blive godt
Video
Boonen forklarer: Derfor er Laporte fortid på Jumbo-Visma
Landevej
Ny verdensrekord: Cyklede 3619 kilometer på én uge
Landevej
Kragh ramt af forkølelse - har særlig forventning til Pogacar
Landevej
Første dansker udtaget til næste uges WorldTour-brag
Landevej
Flandern-favorit måtte droppe optakt - bestod stor eksamen
Landevej
Sprinterstjerne debuterer i Flandern Rundt
Landevej
Jumbo-stjerne misser Flandern Rundt
Landevej
Succesfuldt danskertrup skal prøve kræfter mod WorldTour-hold
Landevej
Ny dansker udtaget til Flandern Rundt - tidligere vinder gør comeback
Landevej
Vejvrede: Van Aert tæt på alvorlig træningsulykke
Landevej
Forårsudsalg på bøger, cykeltøj og Tour-merchandise - Bliv klar til sæsonen
Udstyr og test
Jumbo-Visma spottet med justerbare dæktryk-system
Landevej
AG2R har Flandern-truppen klar
Landevej
Eksklusivt interviewMistede adskillige profiler: Dansk talentfabrik vil tilbage til toppen
INTERVIEW Landevej
Sæt holdet til Baskerlandet Rundt - Satser du på Vingegaard?
Landevej
Specialtilbud: Få Discovery+ til 99 kr. om måneden
Landevej

Annonce

Surt schweizisk show: EF-profil misser begge monumenter
Landevej
Trods monstersucces i Belgien: Roubaix passer mig bedre end Flandern Rundt
Landevej
Lefevere er optimistisk forud for Flandern Rundt
Landevej

Annonce

Lopez’ hold går i Jumbos fodspor: Massakrerer al modstand
Landevej
Trods uheld: Bernal har stadig Tour de France i sigtekornet
Landevej
Highend brand tilbyder 25% rabat på cykelsko
Udstyr og test
Stort medie: Jumbo har besluttet sig
Landevej
Uheldsramte Alaphilippe erkender: Kunne ikke følge med
Landevej

Onsdag den 29. marts 2023

Hjalp Laporte til sejr: Den rigtige beslutning
Landevej
Philipsen skuffet efter hårdt løb: Det var ikke nok til sejren
Landevej
Supertalent efter sjetteplads: Jeg var rigtig god, men ikke god nok
Landevej
Video i artiklenAsgreen med klar udmelding: Sådan vil han køre Flandern Rundt
Video
Hentet lige før mål: Virkelig bittert
Landevej
Video i artiklenBrian Holm jubler, men det er et mareridt for rytterne
Video
Dagens store overraskelse: Det er virkelig smukt
Landevej
Kryber til korset: Jeg var virkelig irriterende i dag
Landevej
Uttrup var i udbrud, da flot teamwork sikrede Vollering sejren
Landevej
Kristoff trodsede sportsdirektørens ordre
Landevej
Tredjeplads fremhæver særligt Honoré-samarbejde
Landevej
Video i artiklenPunktering koster Uttrups deltagelse forrest i løbet
Video
Held i uheld? Laporte forklarer sine to suveræne sejre
Landevej
Video i artiklenSe afslutningen på Dwars door Vlaanderen
Video
Honoré greb ud efter sejren i ny Jumbo-triumf
Landevej
Video i artiklenMikkel Honore angriber med 10 km igen
Video
Video i artiklenSensationelt udbrud undgår styrt
Video
Video i artiklenMikkel Honoré er tæt på at styrte
Video
Flere profiler udgået efter styrt - Bettiol ude med knæproblemer
Landevej
Video i artiklenMads P. forcerer hårdt
Video
Minut for minut: Vildt brostensræs i Flandern
Landevej
Philipsen før klassiker: Vi har flere kort
Landevej
Video i artiklenPidcock før comeback-løb
Video
Optakt: Dwars door Vlaanderen
Landevej
Nu får Valgren comeback
Landevej
Gilbert mener at Alaphilippe skal overveje holdskifte
Landevej
Van der Poel: Okay med at blive slået når jeg ikke er stærkest
Landevej
Manager: Flere managervindere er fundet
Landevej
Pidcock er tilbage: Det er nok ikke jordens undergang
Landevej
Matthews styrtede i weekenden: Ikke en god periode
Landevej
Rodenberg skiftes ud: Skal ikke med til Dwars
Landevej
Ganna ser frem mod Roubaix: Jeg har trænet uden problemer
Landevej
Van Avermaet stopper måske snart: Jeg plejede at ville fortsætte indtil jeg var 40
Landevej
I Mojn-land med flot udsigt til Fyn, Jylland og Tyskland
Motion
Sportsdirektør forsvarer Van Aert-beslutning: Bedre at lære af deres succes
Landevej
Roubaix-vinder trækkes fra Flandern Rundt-optakt
Landevej
Medier: Jumbo overvejer sit sponsorat
Landevej
Oversigt: Onsdagens 13 danskere
Landevej
Eksklusivt interviewOptimistisk Casper P. tror på finale trods sygdom
INTERVIEW Landevej

Tirsdag den 28. marts 2023

Video i artiklen"Vingegaard bruger det ikke" - er nyt produkt hokus-pokus?
Video
Pogacar er klar til nyt drama i Flandern
Landevej
Eksklusivt interviewJulius Johansen håber på Roubaix: Jeg står et godt sted
INTERVIEW Landevej
Pidcock er tilbage
Landevej
Volta a Catalunya-analyse: På kurs mod Giro-sejr?
Landevej
Polsk EF-rytter går glip af resterende klassikersæson
Landevej
VIS FLERE

Annonce