På Arkea-Samsic er de ligeledes kede af den nuværende situation om covid-19, men mandskabet glæder sig til at starte op igen, så holdets colombianske stjerne atter kan spire.
Annonce
På det franske Arkea-Samsic-mandskab er manager Emmanuel Hubert meget tilfreds med starten på sæsonen, som har budt på masser af gode resultater fra Nairo Quintana. Colombianeren har sejre i Tour de la Provence og Tour du Haut Var, mens han blev nummer seks i den afkortede udgave af Paris-Nice.
30-årige Quintana har haft en bedre sæsonstart i år end de seneste to år, og det tegner dermed godt for det franske ProTeam, som skal køre Tour de France til sommer med Quintana.
”Vi har en blomstrende, smilende, erobrende og offensiv Nairo Quintana på Arkea-Samsic. Han er simpelthen glad,” fortæller Emmanuel Hubert til Cyclism’Actu.
Hubert fortæller desuden, at denne periode er hård for hans ryttere, som er rastløse og gerne vil have afklaring på, hvad fremtiden kan bringe dem.
”Perioden her er hård. Vi har intet udsyn på kort og mellemlang bane. Jeg ved, at perioden ikke er nem for mine ryttere, mine trænere og managere, som alle skal klare sig med dagens program. Det vigtigste er dog helbredet,” siger han.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce