\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Feltet var tydeligvis ikke bekymret over den kinesiske lykkerider og tillod derfor forspringet at vokse yderligere over de næste 40 kilometer.
Pus forspring nåede over fem minutter, men frem mod dagens første stigning øgede feltet farten, og da det stærkt reducerede felt på bare 45 ryttere nåede toppen, var Pu bare ét minut foran.
På dagens anden og hårdeste stigning satte CCC Team sig frem med Ashleigh Moolman, og det kostede hurtigt for yderligere 20 ryttere, der måtte slippe, samt for Pu, der blev indhentet.
Moolman kørte for sin kaptajn, Marianne Vos, og sydafrikaneren havde kørt feltet ned til omkring 25 ryttere, da kvinderne rundede toppen af årets sidste kategoriserede stigning på WorldTouren.
På nedkørslen skete der dog en mindre regruppering, hvorfor omkring 40 ryttere så ud til at skulle afgøre løbet mellem sig på de sidste 30 flade kilometer mod mål.
Finalen tegnede sig til at blive en dramatisk en af slagsen, da et regnvejr ramte området omkring målstregen, netop som kvinderne kørte ind på sidste ti kilometer.
Det blev den ventede spurt, og her var det ikke overraskende supersprinteren, Chloe Hosking, der viste sig som den hurtigste. Australieren tog en klar sejr foran Alison Jackson og Marianne Vos.