For Mikkel Honor\u00e9 (Deceuninck-Quick Step) er der dog noget ganske s\u00e6rligt ved dette \u00e5rs VM, der er danskerens debut. Han har nemlig en italiensk k\u00e6reste og svigerfamilie.<\/p>","
\u201dDet er et helt speciel l\u00f8b for mig. Min svigerfar (Virgilio Rossi red,) bor i Imola og kommer derfra,\u201d fort\u00e6ller danskeren til Feltet.dk, inden han forts\u00e6tter.<\/p>","
\u201dHan har en oliven-g\u00e5rd p\u00e5 ruten, hvor han bor. Vi k\u00f8rer lige forbi hans hus under l\u00f8bet, s\u00e5 det er specielt for mig, da Italien er mit andet hjemland efter Danmark,\u201d forklarer Honor\u00e9, der dermed har en ekstra grund til at k\u00f8re st\u00e6rkt, da han skal imponere svigerfamilien.<\/p>","
Egentlig skulle \u00e5rets VM v\u00e6re blevet k\u00f8rt i Schweiz, t\u00e6t p\u00e5 hvor danskeren bor til dagligt, men da det blev officielt, at Imola ville overtage v\u00e6rtsskabet, var der med det samme k\u00e6rligt pres fra svigerfar, om at danskeren skulle blive udtaget.<\/p>","
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
”Da han fandt ud af, at det blev i Italien, sagde han ”Nu har du bare at komme med,”. Han er nemlig med til at arrangere løbet,” forklarer Honoré, der på grund af Covid-19 endnu ikke har besøgt sin svigerfar i hans hus.
Honorés svigerfars involveren i VM skyldes, at han er ansat i organisationen RCS, der arrangerer de store cykelløb i Italien.
Udover at gøre løbene klar, har Virgilio Rossi også en rolle undervejs, der gør, at Honoré altid har ham tæt på sig, når han kører i Italien.
”Han står for Radio Tour under Giro d’Italia og alle de andre RCS-løb. Så når jeg kører i Italien, er det ham, der snakker i Radio Tour. Cykelsporten er en lille verden,” fortæller en grinende Honoré til Feltet.dk.
Det er dog ikke svigerfar, der speaker i Radio Tour under VM, da UCI har deres egen speaker med.
Vil beskytte Fuglsang langt hen i løbet
Når VM skydes i gang i morgen, så er det med en Mikkel Honoré, der strutter af selvtillid efter en stærk sæson, der har set ham tage et skridt op i hierarkiet på Deceuninck-Quick Step, hvor danskeren da også har fået forlænget sin kontrakt til og med næste år.
Han er dog klar over, at det bliver alle for én på søndag, og at kaptajnen hedder Jakob Fuglsang.
”Jeg tror, formen er god, og at jeg kan gøre et godt stykke arbejde for Jakob. Det er et langt og hårdt løb, og jeg mener, jeg er en af de mere holdbare ryttere henover 260 kilometer,” fortæller Honoré.
Danskeren vil indtage en vant rolle i løbet, da han til dagligt hjælper verdensstjerner på Quick-Step.
”Jeg vil gerne sidde omkring Jakob hele dagen, ligesom jeg har gjort med Julian Alaphilippe i andre løb med Quick Step. Vi skal sørge for at gøre det så let for ham som muligt, da et løb som VM handler om at spare så meget på kræfterne som muligt,” forklarer Honoré, der blandt andet har hjulpet den franske stjerne i Ardenner-klassikerne.
Hvorvidt det lykkes for Honoré og de andre danske drenge at bære Fuglsang helt til toppen, finder vi ud af i morgen. Vi må dog håbe, at han kan gøre svigerfar stolt i hans baghave.