Danske Mikkel Honoré fik vist sig flot frem i Liège-Bastogne-Liège, hvor han var meget aktiv før Côte de La Redoute, men så forsvandt danskeren, men det var der en årsag til.
Annonce
Deceuninck - Quick Step og Julian Alaphilippe fik ikke revanche i Liège-Bastogne-Liège. Sidste år jublede den franske verdensmester Julian Alaphilippe for tidligt, og det udnyttede Primoz Roglic til at snuppe sejren.
I dagens Liège-Bastogne-Liège måtte Julian Alaphilippe igen tage sig til takke med en andenplads, men i dag blev han slået af Tour de France-vinderen Tadej Pogacar. Alaphilippes danske holdkammerat Mikkel Honoré var dog tilfreds med holdets præstation.
"I dag var en god dag. Jeg synes, at vi igen i dag viste, hvor stærke vi er som hold," forklarer Mikkel Honoré til Feltet.dk.
"At blive nummer to i dag, at det kun små ting, som gjorde forskellen. Jeg synes, at vi kan være stolte over, hvordan vi kørte sammen."
Honoré var aktiv i løbet og viste sig frem før Côte de La Redoute, men pludselig så man ikke mere til danskeren.
"Jeg er tilfreds med min præstation. Jeg håbede at være der efter La Redoute, men jeg blev fanget bagved et styrt i bunden af La Redoute, hvilket kostede, at jeg ikke var i frontgruppen," tilføjer danskeren og påpeger:
"Det gjorde, at jeg ikke kunne hjælpe holdkammeraterne til sidst, men jeg er tilfreds med min præstation og ser nu frem imod Giroen."
Mikkel Honoré sluttede som nummer 50 i Liège-Bastogne-Liège.
SÆT DIT MANAGERHOLD TIL GIRO OPTAKTSLØB ROMANDIET RUNDT
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce