Det seneste afsnit af Holm & Bays Radio Tour sætter fokus på cykelcross med besøg af- og telefoninterview med tidligere verdensmestre i disciplinen.
Annonce
I det seneste afsnit af Holm & Bays Radio Tour fik Peter Piil, Brian Holm og Thomas Bay besøg af den tidligere verdensmester i cykelcross Henrik Djernis, som ser tilbage på VM-sejren i 1993 samt diskuterer forskellene mellem landevejs- og crossryttere.
Djernis og co. kommer også ind på det nyligt overståede EM i cross der, som forventet, blev vundet af Mathieu van der Poel i et usædvanligt tæt løb. Hollænderen var dog i kontrol, og bliver kun bedre fra nu af, vurderer eksperterne.
Også de danske chancer i cross diskuteres. Desværre var der ingen danskere med til elite-EM, men fremtiden kan være lys, hvis sporten får større støtte af UCI såvel som DCU.
Afsnittet indeholder også et telefoninterview med superstjernen Zdenek Stybar, som både har udmærket sig i cross og på landevejen. Tjekken vender igen i denne vinter tilbage til cykelcross, hvor hans plan er at køre otte til ni løb.
Du kan se hele afsnittet i videoen øverst i artiklen.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce