Team Sunwebs Lucinda Brand vandt her til eftermiddag World-Cuppen i Namur foran to landsmænd, efter en suveræn opvisning i cykelkunst på den svære rute.
Annonce
Den hollandske mester i cyklecross, Lucinda Brand, kørte en flot solosejr hjem under kummerlige forhold i Belgien, hvor massiv regn gjorde ruten tung og mudret. Brand kørte sig, efter en middelmådig start, op gennem feltet, hvorefter hun stille og roligt lagde afstand til forfølgerne.
Andenpladsen blev besat af Lucinda Brands landsmand, legendariske Marianne Vos (Waowdeals Pro Cycling Team), som akkurat sluttede foran Annemarie Worst (Steylaerts - 777), og det hollandske hattrick var dermed en realitet.
Særligt Marianne Vos kom ellers fantastisk fra start, og var kortvarigt en del af en giftig frontduo, men allerede ved slutningen af første omgang havde Brand, Worst og en række andre kvinder hentet den tidligere tredobbelte crossverdensmester.
På anden omgang sagde Brand så stille og roligt farvel, og på trods af Vos’ bedste indsats, var der aldrig for alvor tvivl om sejrherren.
Til sidst kunne Brand løfte armene i triumf efter et vaskeægte mudderbad.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce