Selvom Danmark rundede sidste dag ved EM i banecykling af i suveræn stil, var det de hollandske baneryttere, som var suveræne i den samlede medaljestatistik.
Annonce
På forhånd havde DCU-landstrænerne forventninger om gode medaljechancer til Danmark i flere discipliner, og det endte da også med at blive et flot dansk EM. Det blev til guld til Danmark i parløb for både herrer med Lasse Norman Hansen og Michael Mørkøv, såvel som til kvinderne med Julie Leth og Amalie Dideriksen samt guld til Danmark i 4000 meter forfølgelsesløb hos herrerne.
Det blev fulgt op af en sølvmedalje til Danmark i omnium, da Lasse Norman Hansen tog sølv i den disciplin, som han vandt OL-guld i for år tilbage. Det bringer det samlede danske medaljeantal op på fire og giver også Danmark en fjerdeplads i den samlede medaljestatistik.
Flest medaljer har Holland dog, som lykkedes med at skrabe hele 13 sammen, hvoraf de fem er af guld, de fire af sølv og de sidste fire af bronze. Holland blev fulgt op af Frankrig og Rusland, mens Danmark kan notere sig, at vi er foran både Storbritannien, Italien og Tyskland.
Der er håb for de danske OL-chancer her, inden OL-sæsonen om lidt begynder. Der blev i alt uddelt 66 medaljer til dette EM i banecykling, hvor 14 af de 25 deltagende nationer kan notere sig for at være en del af høsten.
Den samlede medaljestatistik for EM i banecykling 2019:
1. Holland 5-4-4 (13)
2. Frankrig 5-1-2 (8)
3. Rusland 3-2-1 (6)
4. Danmark 3-1-0 (4)
5. Storbritannien 2-4-3 (9)
6. Italien 2-1-2 (5)
7. Tyskland 1-5-3 (9)
8. Spanien 1-0-0 (1)
9. Ukraine 0-1-2 (3)
10. Hviderusland 0-1-1 (2)
11. Grækenland 0-1-0 (1)
12. Irland 0-1-0 (1)
13. Polen 0-0-3 (3)
14. Portugal 0-0-1 (1)
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce