I onsdags kastede vi et blik på sæsonens største vindere målt på forskellen i holdranglisteplacering fra 2020 til 2021, og i dag er tiden så kommet til de største tabere - hvor særligt ét hold skiller sig ud.

Kun de WorldTour-mandskaber, som har mistet mindst fire placeringer, er inkluderet herunder.

Læs også

Van Aert tilbage på cyklen - Visma teaser for flere nyheder

“I 2021 var der uendelig dybt at falde efter den vilde 2020-sæson, og det mærkede det tyske hold på den hårdeste måde”, skriver vores ekspert, Emil Axelgaard, om Team DSM´s sæson, der så dem tabe dobbelt så mange ranglisteplaceringer end noget andet WorldTour-hold. Væk var 2020-stjerner som Michael Matthews og Marc Hirschi, og da hverken Romain Bardet (54.), Tiesj Benoot (74.), Cees Bol (287.), Søren Kragh (323.) eller Jai Hindley (348.) var i nærheden af at leve op til tidligere resultater, dumpede tyskerne langt ud af topstriden. Trods en flot Vuelta med tre etapesejre scorede de blot halvt så mange sejre (otte) og ranglistepoint som i den endda forkortede 2020-sæson. Mens blandt andre Benoot, Hindley og årets dobbelte Vuelta-etapevinder Michael Storer (120.) forlader mandskabet, vil DSM i stedet satse på, at John Degenkolb kan finde fordums styrke i den kommende sæson. DSM har også hentet navne som den tidligere U23-europamester Jonas Hvideberg og danske Frederik Rodenberg.

DSM mistede Matthews til Team BikeExchange, som i fjor sluttede udenfor holdranglistens top 10 for første gang siden 2013. I år skulle det dog gå endnu værre. For selv ikke den stabile tredobbelte Tour-etapevinder kunne kompensere for australiernes manglende bredde i 2021. Blot fire BikeExchange-ryttere slutter året blandt de 250 bedste på verdensranglisten. Et tal, der var 11 i 2020. Mandskabet formåede ikke at erstatte de point, som 2020-profilerne Adam Yates, Daryl Impey og Jack Haig i år har scoret andre steder. Af fire nyerhvervelser var det kun Matthews (44.), der scorede nævneværdige point, mens holdets rutinerede Luka Mezgec (456.) og Dion Smith (630.), i modsætningen til 2020, nærmest ingen point lavede. Mon ikke, at australierne glæder sig til at få Dylan Groenewegen samt tempoprofilerne Lawson Craddock og Matteo Sobrero ombord i 2022. Med Esteban Chaves (92.) som eneste væsentlige tab er der i hvert fald grund til at tro, at BikeExchange vil være højere oppe at finde på ranglisten om 12 måneder. Du finder her Emil Axelgaards analyse af Team BikeExchanges transfers.

EF Education Nippo måtte vinke farvel til næsten 2000 point, da mandskabets to mest pointscorende ryttere fra 2020, Daniel Martinez og Michael Woods, fandt andre steder at køre forud for årets sæson. Det har vist sig på holdranglisten, hvor mandskabet også er ramt af, at Hugh Carthy (103.) ikke var i stand til at forsvare sidste års podieplads fra Vueltaen, og at Alberto Bettiol (275.) kun viste takterne fra Flandern Rundt 2019 ved en enkelt lejlighed (etapesejr i Giroen). Til gengæld var der også opløftende tegn for amerikanerne i 2021. Nielson Powless (52.) havde karrierens bedste år, Michael Valgren (60.) kørte et forrygende efterår, Rigoberto Uran (62.) blandede sig længe i toppen af Tour-klassementet, og tempomonsteret Stefan Bissegger (127.) fik sit gennembrud. Desuden vil amerikanerne formentlig føle, at Magnus Corts kørsel berettiger til mere end danskerens 107. plads på ranglisten. EF har blandt andre hentet Esteban Chaves, Odd Christian Eiking og Mark Padun ind til 2022. Du kan læse Emil Axelgaards transferanalyse i de kommende dage.

I Jakob Fuglsang og Aleksandr Vlasov havde Astana to af verdens 12 mest pointhøstende ryttere i 2020. I år slutter duoen som henholdsvis nummer 97 og 35, hvilket sammen med Miguel Angel Lopez´ skifte til Movistar giver en stor del af forklaringen på Astanas rutsjetur ned ad ranglisten. Fremgang hos Alexey Lutsenko (39.), der sluttede toer i Critérium du Dauphiné og som nummer syv i Touren, og Ion Izagirre (55.), som fik tre samlede top 10-placeringer i WorldTour-løb, kunne ikke ændre på det kedelige billede. For lige præcis Astana giver 2021 imidlertid næppe nogen indikation på holdets færd i det kommende år. Blandt hele 15 afgange finder man nemlig profiler som Fuglsang, Vlasov, Izagirre-brødrene, Luis Leon Sanchez og Alex Aranburu. I stedet vender Vincenzo Nibali og Lopez tilbage, og de får selskab af blandt andre Gianni Moscon, David de la Cruz og Joe Dombrowski. Du finder her Emil Axelgaards analyse af Astanas transfers.

Trek-Segafredo fik en fantastisk sæsonstart. I marts havde amerikanerne allerede vundet fem gange, før Jasper Stuyven (17.) sendte dem op på ranglistens andenplads med sin triumf i sæsonens første monument. Men efter belgierens triumf i Milano-Sanremo skulle Trek kun vinde en enkelt gang mere på WorldTouren. Tabet af Richie Porte, Vincenzo Nibalis (134.) svage form og Mads Pedersens (75.) mange uheld var medvirkende til, at Trek i sidste ende ikke kunne forsvare sidste års ottendeplads. Foruden Stuyvens Milano-gevinst kan Trek dog glæde sig over en solid sæson fra Bauke Mollema (20.), en stærk start af Mattias Skjelmose (170.) og et U23-verdensmesterskab til mandskabets nye stortalent Filippo Baroncini (115.). I 2022 er det formentlig holdets allerede bærende kræfter, der skal levere resultaterne. I hvert fald har holdet hentet 11 nye ryttere, der ifølge Emil Axelgaard "mest af alt fremstår som en lidt tilfældig samling af hjælpere og særligt unge talenter”.