Hollandske Fabio Jakobsen (Deceuninck-Quick Step) ligger lige nu indlagt med de mange skader han pådrog sig i styrtet i Polen Rundt. Hans holdlæge tror dog, at sprinteren har en reel chance for at komme tilbage til sporten.
Annonce
Første etape af Polen Rundt sluttede med et af de værste styrt i cykelhistorien, da hollandske Fabio Jakobsen styrtede og hamrede ind i målporten i den afsluttende massespurt.
Hollænderen så længe ud til at være døden nær, men efter et succesfuldt ophold på hospitalet, begynder man at kunne spore en forsigtig optimisme på Deceuninck-Quick Step:
"Jeg tør ikke komme med en tidshorisont, men vi tror, Fabio kommer til at blive cykelrytter igen," fortæller Deceuninck Quick-Steps holdlæge Yvan Vanmol således til belgiske Sporza.
Ifølge Vanmol kan Jakobsen fortsat ikke tale, da styrtet gik kraftigt udover ansigt, hals og lunger. Hollænderen kommunikerer dog via. tekst, og vil blive fragtet hjem til Holland i slutningen af ugen.
Jakobsen har hidtil taget 18 professionelle sejre i karrieren.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce