I en alder af 28 år er Jimmy Turgis fra B&B HOTELLER - VITAL CONCEPT tvunget til at indstille sin cykelkarriere omgående grundet hjerteproblemer.
Annonce
Hans lillebror, Tanguy Turgis, måtte sidste år indstille sin egen cykelkarriere, da det blev konstateret, at han led af hjerteproblemer. Som følge af dette blev Jimmy Turgis undersøgt for samme sygdom, og ved første øjekast kunne lægerne ikke finde beviser for, at han skulle have samme lidelse. Derfor kørte han også 2019-sæsonen færdig uden at opleve nogen problemer knyttet til sygdommen.
"I slutningen af året lavede jeg nye prøver, der afslørede ekstrasystoler, og for ti dage siden på Nantes Universitetshospital bestod mine holdkammerater og jeg en højtintensitetsstresstest. Der blev det samtidig besluttet, at jeg skulle gennemføre dybdegående undersøgelser. Resultaterne er klare: Jeg lider af en hjertesygdom, der forværres med intensiv indsats, og det er umuligt for mig at fortsætte højtydende sport," udtaler Jimmy Turgis.
Usikker fremtid
Hvad fremtiden bringer, ved Jimmy Turgis endnu ikke, da det hele er kommet meget pludseligt for ham. Hans lillebror er gået vejen som sportsdirektør, og Jimmy Turgis udelukker heller ikke at fortsætte i cykelverdenen. En passion han har haft fra barnsben af og meget nødigt vil undvære.
"Jeg havde stadig mange drømme og ønsker i min fremtidige karriere som cykelrytter, men denne nyhed har taget hårdt på mig, og jeg kan ikke gøre noget ved det. Jeg havde planer for fremtiden bag i mit hoved, men den skal implementeres tidligere, end jeg havde forventet. Den sværeste del er dog bare at overveje, hvordan mit daglige liv kommer til at se ud uden at skulle cykle hele tiden," lyder det fra Jimmy Turgis.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce