Han var 31-år, havde over ti år som professionel bag sig og blot en enkelt sejr, men nu havde han chancen for at sikre sig sit livs triumf.

På 16. etape af årets Giro d´Italia var Damiano Caruso velplaceret i det afgørende udbrud. På den frygtede Mortirolo-stigning følte Italieneren sig godt kørende, men 1500 meter fra toppen kom den radiomelding, som Bahrain-rytteren havde forventet.

Han skulle lade sig sætte fra udbruddet og vente på sin kaptajn, Vincenzo Nibali, der jagtede sekunder på konkurrenterne til den samlede sejr længere nede ad bjerget.

Læs også

Legende: Pogacar ville være fem minutter efter Merckx

Den evigt loyale Caruso gjorde atter, som han havde fået besked på, og i stedet for at gå efter sejren faldt han tilbage og gjorde et stort stykke føringsarbejde for til sidst at trille ind på etapens niendeplads.

”Det er en del af jobbet. Det var, hvad vi var enige om. Jeg vil gerne have været i stand til at gå efter sejren, men det ville ikke have været den rigtige beslutning i det øjeblik. Jeg gjorde mit arbejde, og det var også tilfredsstillende”, fortæller Caruso i et længere interview med Cyclingnews.

Tidligt i karrieren viste Caruso lovende takter. Han blev blandt andet italiensk U23-mester, inden han som 26-årig sluttede som nier i Vueltaen og otter i Giroen otte måneder senere.

Ikke desto mindre valgte Caruso at dedikere sig til rollen som hjælperytter. Italieneren ønsker nemlig ikke blot at få sekundære topplaceringer i sportens største løb - de skal vindes, og hvem på holdet, der så gør det, lægger Caruso ikke den store værdi i.

”Med den form, som jeg havde under årets Giro, kunne jeg let være sluttet i top ti, men at vinde en Grand Tour er ikke indenfor min rækkevidde, så det er kun rigtigt at stille sig selv til tjeneste for nogen, som kan. Desuden bliver mit arbejde altid anerkendt af holdet, og det er ikke fordi, at jeg gør det gratis. Mit arbejde bliver belønnet”, siger Caruso.

Et eksempel på sidstnævnte var Nibalis offentlige ros af Carusos arbejde på den omtalte 16. etape, da Hajen fra Messina på TV efter etapen lovpriste sin holdkammerats uselviske kørsel.

Netop denne form for offentlig anerkendelse af andre end feltets mest profilerede ryttere er noget, som Caruso savner i cykelsporten.

”Cykling er ikke kun gjort af mestre. Der er mange andre historier. Der er arbejdet fra hjælperytterne, mekanikerne og soigneurs. Opmærksomheden skal spredes mere rundt, fordi på den måde kommer du til at tale om andre ting end cykling”, mener Caruso.

Caruso blev professionel på det italienske Pro-kontinentalhold, LPR Brakes, i 2009 og har kørt på WorldTouren siden debuten på Liquigas i 2011. I 2015 valgte han at skifte til BMC, som han repræsenterede indtil sidste år.

Læs også

Danskerduo udtaget til spansk etapeløb

I sin tid som professionel har Caruso kørt 12 Grand Tours med hele otte top 25-placeringer til følge. Andenpladsen på 12. etape af årets Giro er det tætteste, som Caruso hidtil er kommet på en etapesejr i en Grand Tour.

Carusos eneste professionelle sejr er tilbage fra 2013 og fandt sted på 5. etape af Settimana Internazionale Coppi e Bartali i hjemlandet.