\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Valentin Madouas blev sat af Remco som sidste mand og holdt akkurat stand til en meget populær OL-sølvmedalje til Frankrig, der også rundede podiet af med bronze til Christophe Laporte.
Danskerne kom til kort i finalen grundet to dårligt timede punkteringer til Mattias Skjelmose og Mads Pedersen. De blev henholdsvis nummer 17 og 20.
Løbsreferat
For mange af løbets 90 ryttere oprandt endelig dagen, de har ventet på hele året. Ikke siden 2021 har det været muligt at vinde en OL-medalje for det professionelle cykelfelt, og det var tydeligt, at mange var opsat på at udnytte den sjældne mulighed for at få fint metal med hjem.
Årets rute bød på 272 kilometer i omkring den olympiske by, Paris. På menuen var der i øvrigt masser af højdemeter. 2825 af slagsen spredt pænt udover hele ruten.
Mod slutningen førte ruten feltet tilbage ind mod Paris’ centrum ad samme vej, som de kom ud, og her skulle tre kringlede omgange køres. På omgangene lå flere udfordringer og lurede, hvoraf den sværeste var den brostensbelagte Montmartre-stigning.
Der skulle dog gå længe, før rytterne skulle få pulsen op. De første mange kilometer kunne favoritterne tage stille og roligt, mens nogle af de mindre nationer kunne bruge muligheden til at vise sig frem i dagens morgenudbrud.
Her angreb Rwandas repræsentant, Eric Manizabayo, som den første og trak de enlige ryttere fra henholdsvis Uganda, Thailand, Mauritius og Marokko med sig.
I feltet var det længe kun danskerne, der gav udtryk for en lyst til at tage føringer i feltet, og derfor kunne udbruddet hurtigt øge forspringet ganske markant.
Danskere giver ansvaret videre
Efter mange kilometer med Mikkel Bjerg i fronten af feltet, slog danskeren ud, og pludselig døde tempoet i feltet fuldstændigt. Mens nationerne kiggede på hinanden i feltet, øgede de fem i front forspringet til mere end et kvarter.
Det fik flere ryttere til at rykke på sig i feltet, og pludselig rev fire ryttere sig løs fra. Her var rytterne noget mere nævneværdige en de forreste.
Irske Ryan Mullen tog initiativet og fik den italienske sprinter Elia Viviani med sig. De to fik selskab af russeren, der måtte stille op som neutral atlet, Gleb Syritsa, og græske Georgois Bouglas.
Det fik nogle af de store nationer til hjælpe danskerne i føringsarbejdet. Hollands Daan Hoole og belgiske Tiesj Benoot satte tempo i feltet sammen med Bjerg.
De næste mange kilometer hentede feltet ind på udbruddets store forspring. Det danske landshold sad på stribe som det forreste hold i feltet. Var det et tegn på gode ben for Mads P.?
Sammensmeltning forrest
Med 120 kilometer til mål lykkedes det forfølgergruppen at komme op til de forreste. Med et forspring på 2:30 så det dog svært ud at holdet feltet på afstand.
Herefter tog rytterne hul på dagens pre-finale. Seks kategoriserede stigninger indenfor 40 kilometer, og med det samme var der angrebsforsøg i feltet. Domen Novak (Slovenien) forsøgte sig, men blev hurtigt lukket ned igen.
På næste stigning blev ballet atter åbnet. Angreb fløj rundt i øst og vest, og Alexey Lutsenko (Kasakhstan) og Ben Healy (Irland) slog hul til feltet.
Forrest i løbet fik Viviani og Mullen læsset de andre udbrydere, da stigningerne tog fat. De to samarbejdede flot for at holde farten oppe.
Viviani måtte dog strække gevær efter en krampe i baglåret, og herfra var ireren alene i front i nogle kilometer, inden Lutsenko og Healy kom op.
På næste stigning viste belgierne tænder i samme øjeblik, som Mattias Skjelmose blev ramt af en punktering. Remco Evenepoel forsøgte sig med et fremstød, men fik ikke et afgørende hul.
Længe var det ’stop and go-kørsel’, som de nærmede sig omgangene i Paris. Kort inden det blev alvor, slog en gruppe med Nils Politt, Valentin Madouas, Fred Wright, Stefan Küng, Marco Haller, Michael Woods og noget overraskende Jambaljamts Sainbayar hul.
De satte i jagt på frontduoen, imens feltet så stille til og lod dem sejle væk.
Rød alarm for Mads P. - favoritterne angriber
Imens var der knaldrød alarm for Danmark, da Mads Pedersen punkterede få kilometer inden Montmartre-stigningen. Han skiftede hjul og var betydeligt på bagkant.
Få øjeblikke senere kørte Healy fra Lutsenko og netop samtidig satte Mathieu van der Poel et tungt angreb ind på stigningen i feltet. Kun Wout van Aert kunne følge dette, men efter toppen fik de selskab af Julian Alaphilippe, Toms Skujins og Matteo Jorgenson.
Det var en meget farlig kvintet, selvom Alaphilippe ikke ville føre, da han havde Madouas i gruppen foran, der havde samlet Lutsnko op. Healy var stadig i front med 30 sekunder.
Den fare havde danskerne luret, hvorfor Pedersen satte et ligeledes hårdt angreb ind i jagten på dem, og det lykkedes ham at lukke, og ildebranden var midlertidigt slukket.
Grundet det stærke, belgiske overtal, fik han dog bare Remco Evenepoel i nakken, og han fløj væk med lysets hast. Inden for få øjeblikke havde han lukket til Küng-gruppen, og så gik belgieren ellers bare i front.
Herfra gik det stærkt med at øge forspringet, der pludselig lød på 30 sekunder. Healys tid som soloudbryder var også forbi, imens Remco ene mand reducerede forfølgergruppen, så de kun var ham, Küng, Healy, Haller og Madouas.
Lokomotivet Evenepoel tromler af sted
Næste gang på Montmartre var hullet vokset til 40 sekunder, så de øvrige favoritter var nødt til at reagere, så Van der Poel smede endnu en bombe af et angreb, og igen kunne kun Van Aert sidde med ham. Men han ville naturligvis ikke føre efter Evenepoel.
Den forreste belgier fik også sat de øvrige udbrydere på nær Madouas, der sad limet til hans baghjul, men ville ikke samarbejde.
Bag dem blev angrebene ved i en uendelighed, hvor både Mads P., Jorgenson, Laporte og Alaphilippe forsøgte sig. Foran dem lå dog stadig Küng, Haller og Healy og jagtede lokomotivet Evenepoel. Han og Madouas havde fortsat 45 sekunder.
Visma-duoen Jorgenson og Laporte kom op til den jagtende trio, så de nu var fem, der jagtede bronzemedaljen.
Historiske Remco
Måske var der endda en sølvmedalje at køre om, for Madouas måtte slippe Evenepoel med 15 kilometer til mål, og guldet sejlede væk til belgieren, er lignede en meget sandsynlig dobbelt olympisk mester.
End ikke en punktering tre kilometer fra mål kunne holde Evenepoel fra OL-guldet i linjeløb, selvom det tydeligt stressede ham.
Få øjeblikke senere krydsede han dog stregen på majestætisk vis og kunne juble foran Eiffeltårnet som dobbelt olympisk guldvinder for første gang i historien.
Madouas kæmpede en brav kamp helt til mål og tog akkurat sølvmedaljen, som sørgede for enorm fransk jubel.
Den blev kun endnu større, da Laporte tog bronzemedaljen.
Danskernes uheld sørgede for, at Skjelmose blev bedste mand som nummer 17 og Pedersen nummer 20.
Michael Mørkøv blev nummer 59 og Mikkel Bjerg nummer 73.