\u201dOffroad-sporten har f\u00f8r i tiden levet lidt med manglende respekt, ikke s\u00e5 meget blandt dem man k\u00f8rer med p\u00e5 landevejene, men mere i DCU-regi. Det er der \u00e6ndret p\u00e5, og nu f\u00f8ler jeg, at vi er lidt mere p\u00e5 lige fod med alle de andre cykeldiscipliner,\u201d siger Djernis til Feltet.dk.<\/p>
\n\t \t\t\t\t
Annonce<\/p>\n\t \t\t\t\t\n\t\t\t\t\t\t
<\/div>\n\t\t\t\t\t\t
Havde ikke set den komme
Henrik Djernis var egentlig blevet inviteret til award-uddelingen under påskud af, at han skulle uddele prisen som årets crossrytter, men det blev der lavet om på et par dage forud for showet, og det var derfor en helt uvidende Djernis, der pludselig skulle på scenen alligevel.
”Jeg havde ingen ide om, at det var derfor jeg skulle med til showet, for det er længe siden, at jeg blev inviteret. Da først han (Dan Frost, red.) begyndte at læse op, kunne jeg jo godt regne ud, hvor det bar hen,” siger Djernis om den overraskende pris, der måske ikke var så overraskende endda.
”Når det er al cykling, så var det oplagt, men der er også mange andre, der har lavet resultater. Man kan ikke sige, at det er en selvfølge, men selvfølgelig gik jeg da og håbede på, at jeg blev hevet op af hatten en dag, så det er jeg rigtig glad for,” siger butiksejeren fra Kalundborg.
Det lange, ikoniske hår er forsvundet
Når man spørger i den bredere befolkning, vil mange nok nikke genkendende til navnet Henrik Djernis, og mange vil formentlig associere det med mudder i hovedet og ikke mindst langt, rødt nakkehår. Besøger man Fri Bikeshop i Kalundborg, vil man dog ved selvsyn kunne konstatere, at butiksindehaveren ikke længere sporter den ikoniske 90’er-frisure.
”Dengang var det også tyndt, men i dag ville det være så tyndt, at det ville se helt fjollet ud,” siger Djernis om hårpragten og fortsætter: ”Det er rigtigt nok, at i midt-90’erne, der var jeg kendt på det lange hår, eller langt var det jo ikke, men jeg havde da lidt krøller, der stak ud under hjelmen. Jeg tror så småt det var ved at være væk, da jeg stoppede i 2001, for der syntes jeg, at det var blevet for tjavset.”
Ambassadør ved VM i cross i Bogense til januar
I dag ejer Henrik Djernis altså en cykelbutik i Kalundborg, og han cykler da også stadig selv. Specielt i de seneste år, hvor hans børn er blevet store, har han igen fået tid til at lufte de tohjulede, og det foregår både på mountainbike, cross- og landevejscyklen.
Var man med til Sorø Cross Soigneur forrige søndag, kunne man møde den tidligere verdensmester, som blev nummer seks i kategorien for mænd over 50. Også til februar kan man møde den største danske crossrytter igennem tiden, når Bogense d. 2. Og 3. er vært for årets VM i cross. Her er Henrik Djernis nemlig ambassadør, og han vil være til stede ved alle løb.
”Arrangørerne i Bogense fortjener al den støtte og opbakning, de kan få, for det er et stort arrangement, og jeg håber, at rigtig mange under sig selv den oplevelse,” slutter det nyeste medlem i Hall of Fame.
Medlemmer i Hall of Fame:
2010 - Jørn Mader
2011 - Jørgen Leth
2012 - Ole Ritter
2013 - Henrik Elmgren
2014 - Niels Fredborg
2015 - Rolf Sørensen
2016 - Brian Holm
2017 - Dan Frost
2018 - Henrik Djernis