Den tidligere spanske cykelrytter Javier Otxoa er afgået ved døden efter lang tids sygdom. Otxoa blev kun 43 år gammel, men spanieren har sat et mindeværdigt øjeblik i alle de bankende cykelsportshjerter med den legendariske sejr over Lance Armstrong på Hautacam-stigningen ved Tour de France i 2000.
Annonce
42 sekunder var afstanden mellem Otxoa og Armstrong i mål på 10. etape til toppen af Hautacam-stigningen ved Tour de France i 2000. Den tidligere spanske cykelrytter skrev sig med denne imponerende præstation ind i de støvede historiebøger i cykelsporten. Succesen på Hautacam blev hurtigt til et mareridt på en træningstur i det sydlige Spanien året efter, hvor Javier sammen med sin tvillingebror Ricardo og en anden holdkammerat blev påkørt af en bil. Værst gik det udover Ricardo, der døde på stedet, mens Javier blev lagt i koma.
65 dage skulle der gå inden Otxoa vågnede op fra koma igen, hvor spanieren havde fået en væsentlig hjerneskade. Trods de alvorlige helbredsproblemer formåede den tidligere spanske cykelrytter at vinde to guldmedaljer og to sølvmedaljer ved de Paraolympiske Lege i 2004 og 2008.
Fredag den 24. august 2018 kom en trist nyhed frem i lyset, da Javier Otxoa var erklæret død efter lang tids sygdom. Den legendariske tidligere spanske cykelrytter blev mindet forud for gårsdagens første etape af årets Vuelta a España med ét minuts stilhed.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce