Det bringer stolthed på det Skive-baserede Team coloQuick-mandskab, at man kan sende endnu en rytter i form af Johan Price-Pejtersen til Norge og Uno-X Pro Cycling Team.
Annonce
Man kan efterhånden snakke om, at der er en mindre dansk koloni af tidligere coloQuick-ryttere i Norge, hvor der fra 1. august skal køre hele seks danskere på Uno-X Pro Cycling Team. Det norske hold udvider flokken med en dansk europamester i U23-enkeltstart.
Det blev i dag officielt, at Johan Price-Pejtersen bytter en tilværelse i det danske ud med en tilværelse sammen med Julius Johansen, Frederik Rodenberg Madsen, Niklas Larsen, Jacob Hindsgaul og Morten Hulgaard, som alle tidligere har kørt for coloQuick.
Det er også noget, som bringer stolthed og glæde med sig i Midtjylland, selvom man naturligvis mister en rytter, som kunne hive resultater hjem til holdet, når sæsonen starter igen netop i august.
”Vi er stolte over, at coloQuick kan sende endnu en rytter videre, og vi ønsker Johan al muligt held og lykke i den fremtidige karriere. Vi er selvfølgelig glade over, at vi hele tiden som talentudviklingshold kan fostre ryttere, som er interessante for hold på et højere niveau,” siger Brian ’Hellerup’ Petersen i en pressemeddelelse fra holdet.
Johan Price-Pejtersen har kørt for coloQuick siden 2018, og er nu blevet udstyret med en kontrakt gældende til og med 2022-sæsonen på det norske ProTeam.
SENESTE
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce
Annonce